167 / 236
158
det af 1697 og betegner stadig E jendommen som Spil-
og F rugthave.
Købesummen var 2600 Rd. danske
Kroner, og K irkegaarden, om hvis Indvielse m an intet
ved, da Kirkebogen er gaaet tab t, kostede med Ind ret
ning i alt 2715 Rd. 2 Mk.2). Ved Anlæggelsen var den
den største af alle Assistenskirkegaardene, knap en halv
Td. Ld. (6676 □ Al.), men senere frasolgtes noget af
G runden, som vi skal se, saa at den 1760 var henved
Vs Td. (4349 □ Al.).
Hvor sparsom t end E fterretningerne om Kirkegaar-
den flyder gennem Raadstueprotokollerne — Kirkebogen
giver som sagt intet, den første Begravelsesbog, der er
bevaret, begynder 1767 — , faar m an dog et temmelig
tydeligt Billede af, hvor forsøm t og vanrøgtet den var.
Myndighederne havde liden Interesse for den og saa for
det meste gennem F ingre med Uordnerne; de Smaafolk,
der havde Grave der, havde ikke meget at skulle have
sagt, og Naboerne betragtede den som Fælleseje og be
nyttede den som Tørre-, Losse- og Oplagsplads — og
som Lysthave, hvo r underligt det end lyder. Den havde
jo for Resten en Fortid som saadan. De følgende E k s
empler, som jeg fremdrager, er formentlig tilstrækkelige
til at vise, at det ikke er Overdrivelse.
Henved ti Aar efter dens Anlæggelse indgav Kirke
værgen Niels Henriksen i April 1721 en Forestilling til
Magistraten om, at Husene og Pladsen Landgreven
m aatte blive besigtede og »resolverede enten til Repara
tion eller Sælgelse«3). Magistraten vilde vistnok helst
have gjort det sidste, men da Kirken ikke kunde u n d
være Kirkegaarden, besluttede den sig til i det væ sent
ligste at beholde den og kun bortsælge det sydlige Stykke
og Huset ud til Borgergade, i alt godt 1900 □ Al., mod
at Køberen betalte Halvdelen af P lankevæ rket, der skulde
opsættes mellem denne Del og K irkegaarden, og mod
»at Kirken sam t dens Forstander, Kirkeværger og Be