168 / 236
159
tjente alletider h a r fri Indkørsel, Po rt og Gang med Lig
eller andet nh indret, saa tit og ofte fornødent bliver«.
Køberen blev Brygger Antlioni Schmidt, og den smalle
Indkørsel gennem Huset ud til Borgergade ses tydeligt
paa Geddes Planer.
I 1733 bad Kaptajn i Søetaten Leegaard, som lige
havde købt Huset Mtrnr. 103 i Borgergade (nuv. Nr.
32) ved K irkegaardens nordvestlige Hjørne, om han
m aatte nyde den samme F rihed, som havde været for
u nd t han s Forgængere med at bruge den Laage, som
førte ind til Kirkegaarden, og Magistraten gav ham Lov
dertil, mod at h an udstedte en Revers for, at den skulde
lukkes, hvis han solgte Huset. Han gjorde im idlertid
en saadan Brug af Tilladelsen, at Graver Jens Thune
tre Aar efter klagede over, at han i den Grad opfyldte
Kirkegaarden med Klæder og andet,' at Folk knap
kunde komme frem med Ligene, og da det var Aarsag
til, at mange Godtfolk ikke vilde lade deres Lig be
grave der, hvorved Kirken tabte en stor Del af sin
»Interesse«, bad han om, at Kirkeværgen Peder Arve-
sen m aatte faa Ordre til at lukke Indgangen for Lee
gaard. Kirkeværgen fik ogsaa saadan en Ordre. Men
nogle Dage efter tilskrev Leegaard Magistraten, om han
m aatte beholde Laagen, »saasom alene hans Hustru
hvert H alvaar tø rrer lidet Klæde derinde, og han for
sin Person undertiden forlyster sig med at ryge en Pibe
Tobak derinde i det grønne«. En saadan Idyl vilde
m an ikke forstyrre, og han fik Tilladelsen mod at give
en ny Revers4).
Da saa Leegaard i Sommeren 1738 solgte Huset til
Regimentsfeltskær David D’E standau (Dhistandau kaldes
han), blev Spørgsmaalet atter brændende. Den nye
Ejer erklærede, at han havde købt Huset paa de samme
Vilkaar, som var forundt Leegaard, nemlig Laagen ind
til »Langgreven«(!), hvo r Leegaard havele haft sit Brænde