174 / 236
165
el saadan t — og tilbage igen, men for Lig, der laar
Kiste fra Konventhuset, betales der in te t13). Monumenter
og Prydelser h a r der sikkert ikke været, højst nogle
sm aa flade Sten, saakaldte »Fliser«, paa de lave, tarve
lige Gravtuer*). Der h a r ikke været noget, der kunde
bringe samvittighedsløse Personer i Fristelse. Og dog
h a r jeg truffet paa et Gravrøveri, men det var rigtig
nok ikke uædle Motiver, der drev Gerningsmanden. I
1748 blev der nemlig anlagt Sag mod en Barbersvend
Jak o b Borck, der havde praktiseret sig ind paa Kirke-
gaarden og ved Hjælp af en gammel Soldat fra Citadellet,
der undertiden arbejdede hos Thune, havde gravet et Lig
op og havde villet friste en Hyrekusk til at bringe det hen
til Madam Thom sen Barbersenke, hvor Svenden kond i
tionerede; men Kusken havde tvunget dem til at lægge
Liget ned i Graven igen. Da Svenden im idlertid i sin
Ansøgning til Kongen om at faa Straffen eftergivet for
klarede, at han alene havde taget Liget for at exercere
sin Profession og ikke havde tæ nk t at begaa nogen
Forbrydelse, slap han med den udstaaede Arrest og
Underholdningspengene der sam t en Bøde paa 10 Bd.
til K onven thuset14).
Da K irkegaarden blev nedlagt i Novbr. 1760, blev
Grunden solgt til de omboende Husejere paa den Be
tingelse, at der ikke maatte bygges eller graves paa
Arealerne i de første 20 Aar, hvad der ogsaa kom til at
gælde for de andre Assistenskirkegaarde, men om det
blev overholdt, er vistnok tvivlsomt. Den sydlige Halv*) Den eneste Ligsten, jeg har fundet om talt, blev lagt af Hans
Hansen Berrig (Berg ?) 1756 over hans Forældre, hvorfor han betalte
Kirken 2 Rd.; siden overlod han Stenen til sin Svoger, Brændevins
karl Chr. Schm idt, og da Kirkegaarden nedlagdes, fik han Lov til at
lægge den paa den nye A ssistenskirkegaard over sit Barns Grav for
de næ ste 15 Aar, hvorfor der var betalt (»Nicolai Kirkes holdende Bog
over Ligstenene«, Raadstueark.).