179 / 236
170
ved Landgreven gennem Kirkebogen, der begynder med
1713. Men kendte Navne vil m an forgæves søge her
paa denne »de fattiges Gaard W ism ar«, som Kirkebogen
kalder den. En P roku ra to r Niels Worm (begravet 1726),
den 96-aarige Enke efter en Major Reedtz, Sophie Amalie
H illebrand (1731), en »forarmet« P ro k u ra to r Niels Gør
ding og fhv. Raadm and og Ryfoged i Kalundborg Kjær-
gaard (begge begravede 1748) er sikkert de bøj este paa
Samfundsstigen. E llers benyttedes den, foruden af F a t
tigvæsenet, bl. a. meget af F rederiks Hospital, Fechtels
Stiftelse, R røndstrædes Hospital og Arresthuset*); mange
smaa Børn, ogsaa af de »bedre« Klasser, jordedes her
ligesom paa de andre Assistenskirkegaarde.
Naboerne tog troligt den Nytte af den, de kunde.
I 1719 klagede K irkeværgerne over, at de, som havde
deres Udgange til den, kastede deres Urenligheder derind,
og 1736 fortalte Graveren, at en af Naboerne i Gotersgade,
Daniel Petersen B lytækker og Hustru, to Gange havde
opb rud t en af ham tilspigret Laage og overalt paa Kir-
kegaarden ophængt Klæder til Tørring, hvorved en stor
Del af Gravene var bievne ned traad te, og desuden .be
gegnet ham med ubillige Ord og Gerninger, fordi han
havde villet formene dem det, ja truet ham at veder
fares værre. Politimesteren fik Sagen i sin H aand, men
to Maaneder efter havde B lytækkeren endnu ikke lukket
Laagen. Da Kirkeværgen i 1757 klagede over en Nabo.
H julm and Poul Christoffersen i Møntergade, som b e
nyttede K irkegaarden til Værksted og Tømmerplads, gav
Magistraten H julm anden Lov til at fortsætte med Be
driften mod en aarlig Afgift af
6
Rd.16). Ja, Magistraten
kunde selv lave sig en lille Bedrift derinde, rigtignok i
*) Kancelliraad Frederik H amm ond fra Norge og hans F uld
mægtig Anders Sundblad, der havde lavet falske Bancosedler og blev
h enrettede som de sidste paa Skafottet paa Njdorv, blev begravede
her 7/i
2
1758.