DommensDag

83 / 98

V KAPITEL
De n gamle Kaptajn, som havde talt ved Kvinde­
valgretsmødet, kom først sent hjem den Aften
i sin Bolig ude paa den anden Side Frederiksberg-
have.
Hans Soveværelse vendte ud mod Fasankirke-
gaarden, og i Lænestolen derhenne ved Vinduet
holdt han om Dagen meget af at sidde, nu, som
gammel Mand, og bare se frem for sig, ud i
Luften.
Den Udsigt var ham kær, ikke blot fordi den
var fri, og der var Himmel og Træer; men fordi
de Træer var unge og voksede paa en Kirkegaard.
Der var en Modsætning heri, som gjorde hans Sind
godt. Han skulde selv ligge derude paa dette Stykke
fri Mark, der var taget ind til Hvile for de døde,
og hvor han havde begravet sin Hustru under
spæde Træer, der saa forunderligt syntes ham at
passe til hans Ungdomskærlighed. Han og hun
skulde ikke ligge inde paa Garnisons Kirkegaard
med dens gamle Træer og Mindestøtter, der talte