85 / 98
82
betød ingenting, fordi man var saa ung! Og nu!
Man selv gammel! Og de omkring en! Hvad var
det for en Slægt? Ordgydere og Pennehelte og
fantastiske Brobyggere, der gravede Fundamenter i
Sand og Sand og atter Sand og troede, det var
Granit. Eller havde virkelig Verden forandret sig;
var den drejet den anden Vej om Aksen i det
knappe Halv-Sekel, der var forløbet siden da? Var
Ilden i Vulkanerne udslukket? Havde Mennesket
i sin fremskredne Kultur lært at kue Naturkræf
terne? Afgav denne samme Kultur mindste Be
tryggelse for Nationernes fysiske og moralske Eksi
stens? Det havde jo dog vist sig Gang paa Gang,
at det ikke var saa. Men herhjemme, hvad havde
man ikke maattet høre! Aar efter Aar havde
Tyskland og England gaaet og ventet paa Krigen,
som deres økonomiske Konkurrence over hele
Verden nødvendigvis maatte. afføde. Men alligevel
beroligede en ledende dansk Politiker sine Væ l
gere med, at i Nutiden var det ikke Handels
interesser, men nationale Modsætninger, der frem
kaldte Krige! Det havde man i Danmark kun
net sige efter Kampene om Korea og Mantschuriet
og Spændingen mellem Japan og Amerika — Por
tugisernes, Hollændernes og Englændernes Verdens
kampe laa naturligvis for langt tilbage for saa vidt
skuende Mennesker! Og saa nu! I dette Land,
som Omstændighederne havde svømmet ud i en
Vrøvlets Afkrog af Tilværelsen, var der i Dag er