84
paa Sporet; men Folkene var der ikke; de stod
henne ved Indgangen til Frederiksberghave sammen
med et Par Koner og en Mand i Skjorteærmer fra
Beværtningen, der var ved at lukke op. Det saå
ud, som om de læste paa noget.
Kaptajnen kom nærmere. Der var slaaet P la
kater op paa de to Støtter ved Indgangen til Haven.
Folkene gjorde Plads for den gamle Herre,
han følte, at de saå lidt forlegne eller uforstaaende
paa ham, som om de søgte hans Bistand.
Mændene hilste.
«Hvad er det?» spurgte han med et Blik mod
Plakaterne.
«Ja,» sagde han fra Beværtningen, «det maa
jo være noget Sludder.»
«Det er nok en Reklame,» sagde en af Spor-
vognsmændene, «saadan som den om Maanen, som
Præsten gik paa — fra Kaffehandelen . . . Nu er
der jo ingen Vogn kommen fra Byen endnu; men
de er vel nok slaaet op ogsaa derinde . . . »
«Ja, alt det, de kan finde paa!» sagde en af
Konerne.
Kaptajnen havde faaet Næseklemmerne frem
og læste:
P r o k la m a t io n .
Danske!
For under den opstaaede krigeriske Konflikt
imellem det tyske Rige og Storbritannien at forhindre