89
paa Sporene fra Venteskurene ned forbi Raad-
huset.
Han havde et Indtryk af, at en stor Del
Mennesker nu var kommen paa Benene og talte
op, medens endnu mange Vinduer i Husene rundt
omkring var lukkede og med Gardiner for — men
for Resten var det ham, som om han vandrede
ganske alene, uden hverken at høre eller se, blot
optaget af at bane sig Vej for at erfare noget ube
stemt, ukendt, men som han paa Forhaand vidste
var frygteligt.
Han fulgte uvilkaarligt Sporvognslinjen ned
igennem Stormgade.
Da stod han stille overfor Stormbroen.
Der laa de! — Fjenderne, de gamle, som han
kendte, med de flade Huer — en Skyttegrav havde
de gravet i det lille Anlæg foran Thorvaldsens
Museum; ja, derfra havde de hele Broen under
Ild; til Overflod havde de spærret den med Pig-
traad, som var trukket mellem Kajgelænderne
paa begge Sider a f den; forsigtige Fo lk , som
de var!
Den gamle Soldat saå over imod Tøjhusbroen,
han kunde se en Post med Gevær over Skulderen;
selvfølgelig.
Der var kommen en underlig Interesserthed
over ham, hurtigt gik han af Sted, ned forhi Assi
stenshuset, uden at ænse Mennesker, han mødte.
Højbro kunde han se var barrikaderet, Fol