197 / 272
Den glade Sangerindes sørgelige Endeligt
1890
Lykkebarnet
—
den ynd ige Sangerinde.
Enhver K jøbenhavner kendte den unge Sangerinde, —
hendes lidt for svære Skikkelse, hendes leende og straa-
lende Ansigt, altid med et m untert Blink i Øjet. Hun,
Guldsmededatteren fra Gammelmønt, v ar et Lykkebarn,
begavet med den lyseste, skæreste Sangrøst, en Sopran
af det pure Guld.
Som Koncertsangerinde vandt hun sig et stort og h en
givent Publikum. Der v ar Kunstnerblod i hende; hun
hørte ogsaa med til Kunstnerkredsen paa Skagen, hvor
hun færdedes med Krøyer, Rosenstand, Anker o. fl.
General Christensen
fejres paa Skodsborg.
»En Duet« af K r ø y e r .
Ved F lygelet staar B eatrice D iderichsen og Maleren Rosenstand og synger
Koncertsangerindens frygtelige Død!
B e a t r ic e D id e r ic h s e n h ø r i i h j e l v e d B r e d e K l æ d e f a b r i k .
4.
Maj.
I Løbet af Form iddagen i Gaar dukkede rund t i Byens
Musikkredse uhyggelige Rygter op, der vilde vide, at
Frk.
Beatrice Diderichsen
v ar forulykket under en Køre
tu r i Nordsjæ lland. Rygterne viste sig desvæ rre kun at
være alt for sande. Frk. D iderichsen var i Gaar invite
ret til Middag hos F abrikant
Daverkosen
paa Brede
K lædefabrik i Nærheden af Lyngby. E fter Middagen
foretog man en Køretur rund t i Omegnen i en L andauer
og en saakaldt Gig, et hø jt Køretøj med T andem -For
spand (to Heste, den ene foran den anden). Frk. D ide
richsen skiftede under H jem turen fra Landaueren over
i Gig’en, hvo r hun sad paa Forsædet sammen med Hr.
Daverkosen. Paa Bagsædet sad Kusken og styrede
Hestene med Tømmerne mellem de to Passagerer. T an
dem-Hestene, et P a r helt unge Svenskere, var urolige og
ustyrlige, og ved Svinget fra Kongevejen ned mod Brede
løb de løbsk. Kusken faldt af Vognen, Hr. Daverkosen,
d er er en glim rende Kusk, søgte at gribe Tømmerne,
men forgæves. . . .
De sk ræ k k e lig e Ø jeblikke.
V o g n e n s p l i n i r e s m o d P o r t p il l e r n e .
I rivende F art, med Vognen slingrende mod T ræ er og
Stene, gaar det i vild F a rt lige hen mod Fabrikens store
Jæ rngitterport, der er flankeret af Stenpiller. »Gaa væk,
gaa væk! . . .« raab er Daverkosen til de mange Fabriks-
børn, der sidder ved Porten. Hans Stemme skingrer af
Angst. . . . I samme Nu et B rag af Vognen, der splintres
mod Portpillerne, et hvinende Skrig, . . . og saa dyb
Stilhed. Paa Jorden ligger Beatrice D iderichsen med
Baghovedet knust, — død! Paa den anden Side af P o r
ten ligger F ab riksherren med sit Ben knækket ved
Ankelen.
t
C. C. Alberti.
©«tt gamfe (pofififter, C. C. .HfB^rft, t 40 ilar |&orøRrebfenø
jfofRefmgømanb, jJRaBeren af QØonbeftanbenø J&parcRaøf«, bøbe t
<Kaar, 76 ilar gatntttef. fjan ftør
te t
ubpragef <Brab (tf „(Wlan*
bene fra 49“, Overfor Q^eaRttonen var (Jan ben uBefftRReftge og
bjaerve QTlobftanber, en af (parftef QJenftreø ftørffe og wteøf fgtnpa*
ftfRe jSRtRReffer — en QTlanb, ftøtø Q-lefftnbtgltøb nar Bfevel ef
Orbfprog.
P aa Skodsborg Badehotel fejrede en stor Kreds af
Byens betydeligste Mænd indenfor Handel og Industri i
Aftes vor berøm te Landsm and fra Amerika, den gamle
General
Christensen,
Bankchefen for Morgan, Drexel &
Co. Hans Liv har,
som K amm erherre
Bille
sagde i Fest
talen, formet sig
som et Eventyr.
Som ganske ung
rejste han over
Atlanten, ikke for
di han skulde, men
fordi han vilde.
Han v ar allerede
godt i Vej, da Op
rørskrigen
brød
ud; begejstret for
Slaveriets Ophæ
velse forlod han
alt, endogsaa Ko
ne og Børn, og
deltog med Hæder
i den rædselsfulde
Borgerkrig.
Han
udmæ rkede sig saa
meget ved sit Mod,
at han forlod Hæ
ren med Generals
General C hristensen.
Rang. Og Saa tOg
han fat fra Bun
den af igen. Senere kom han til at spille en stor Rolle
baade i det religiøse og i det politiske Liv i Amerika,
men han glemte aldrig, at han v ar Dansk, og utallige er
de Danske, han, alene' ved sit Navns Anseelse, h a r h ju l
pet i Gang derovre i de Forenede Stater.
B landt dem, der v ar med ved Festen, kan nævnes:
G rossererne
Velt, Wessel
og
Moresco,
E tatsraad
Schou,
Ph. W. Heymann,
Dr.
Gamél,
Dir.
Ritzau,
Hofjuveler
Michelsen,
Dir.
Carl Lund,
F abrikant
Harald Bing
og
mange flere.
I98