269 / 272
Damer —Dyd — og Daarskaber!
1894
Kan Damer ikke gaa i Fred
paa Kjøbenhavns Gader?
E t Forslag til at besky tte de dydige mod nærgaaende Herrer.
3. Maj.
H
uorfor kan i dette Dydens og Kongens Kjøbenhavn anstændige Damer
ikke uantastet færdes alene paa vore Gader til alle Døgnets Tider, og
saa i Mørke, naar Lygterne er slukket. — To Klasser af Kvinder maa i Em-
bedsmedfør være paa Gaden til alle Tider af Døgnet, særlig og hyppigt om
Natten, nemlig Læger og Jordemødre. Netop fra dem lyder ustandselig Kla
ger over, at de forulempes af nærgaaende »Herrer«s Paatrængenhed. Selv
naar det sker i en saa høflig Form som et Tilbud om »at ledsage Frøknen,
der gaar saa ene«
—
er det en blodig Fornærmelse.
Fru Erna Juel-Hansen
foreslaar:
„Tag et Lomm etørklæde
p aa venstre A rm ".
Hvad om alle Damerne ved et
eller andet ydre. for
alle
synligt
Tegn gav til Kende, at de hørte til
de Damers Klasse, der
ikke
ønsker
Tilnærmelser? Var det ikke
Lomme
tørklædet,
hvormed Stortyrken og
andre polygamisk anlagte Naturer i
de ældre Tider tilkendegav de ud
valgte Kvinder deres Gunst? Nuvel
— saa kunde jo passende
Nutids-
Damerne
ogsaa anvende dette histo
riske Tegnsprog, kun at de vender
det om og f. Eks. binder
et Lomme
tørklæde paa venstre Arm,
det be
tyder, at vedkommende skal holde
sig paa Afstand. Naar Damerne be
skyttet af deres »Lommetørklæde«
kan færdes i Mørke alene og uan
fægtet i vor Stad, vil den med Rette
kunne paasætte sig Dydens Krone
og hævde sig som et Sædelighedens
Mønster for alle andre Hovedstæder.
Erna Juel-Hansen.
Storbyen ved Nat
og Balles Lærebog.
6. Maj.
Flere Indsendere protesterer i
»Politiken« mod Erna Juel-Hansens
Artikel.
»En Gentleman«
skriver: Højt
ærede Frue, hvorfor vil De, der er
Digterinde, bruge saa brutale Ord
om det, der er Livets Forskønnelse
og Poesi? Hvad er smukkere, hvad
er finere og naturligere end en ung
Mands og en ung Kvindes tilfældige
Møde og pludseligt opvakte Kærlig
hed? Det gør mig ondt at se Dem
som dyster Moralprædikant, der ra
ser over Mændenes Ugudelighed og
vil klæde de unge Damer i Dyds
dragonuniform. Livet i en stor By
foregaar ikke altid præcist i Over
ensstemmelse med Balles Lærebog.
Der vil i Kjøbenhavn, som i enhver
anden Storby, være erotisk Veksel
spil mellem Gadens unge Mænd og
Kvinder.
Hvorfor reklamere
med Dyden?
En dydig Pige:
Nej, aldrig i Livet,
bedste Fru Juel-Hansen, vil jeg være
med til at avertere min Dyd ved at
bære Bind om Armen! T ror De, jeg
vil gøre mig til Grin paa Asfalten?
Gadedrengene vil pifte i Fingrene
og Bøllerne raabe uartige Ting efter
mig.
Fra
Top
til
Ta
E
d
De første
Dydsdragoner.
7. Maj.
Iaftes ved Il-Tiden kunde man se
seks unge Damer spadsere paa Strø
get med hvide Bind om Armen. De
var meget muntre og tilkastede For
bipasserende særdeles opmuntrende
Øjekast. Ak, havde Fru Juel-Hansen
set dem!
En Herre,
der vil gaa i Fred.
En ældre Herre fra Bredgade
foreslaar, at Herrer tager hvidt Bind
paa venstre Arm, naar de ikke har
Lyst til Dameselskab. Det er mere
paakrævet.
Til Kamp
mod Friluftserotiken.
11. Maj.
Jeg var taabelig nok til at tro, at
Fru
Juel-Hansens
alvorlige og for
nuftige Klage vilde vinde Tilslut
ning hos alle fornuftige Mennesker,
men desværre har det vist sig, at
jeg har taget fejl.
Det er aabenbart »Friluftseroti-
ken«s Forkæmpere, der har følt sig
truffet.
H. M.
2 j O