

1894
De ryddede og reddede paa Heden og paa Havet
Hedens Bekæmper
Dalgas død.
Da Hedeselskabet holdt sit 25 Aars
Jubilæum 1891, var der flere Tusind
Mennesker samlet under
Dalgas’
Talerstol. Skøndt der baade var en
Minister og mange Notabiliteter i
Forsamlingen, var han i sine daglige
Klæder, og det var ikke et Ordens-
baand men en Skovblomst, han bar
i Knaphullet. Han brugte ingen store
Ord, men en vis sejrrig Glæde vi
brerede bag hans jævne Tale. Han
nævnede ikke sig selv, men desto
mere talte han om de 120,000 Tønder
Land nøgen Alhede, der var ind
taget til Plantager, og hvorfra »He
dens onde Princip« var jaget bort,
om de 60,000 Smaalunde, der var
plantet om Hedeboernes Gaarde, om
de 15,000 Mil levende Hegn og om
de
6
V
2
Million Planter, der var Mid
let, hvorved Heden med Tiden
skulde blive god, ydende, dansk Jord.
. . .
Dalgas
h ar i Sandhed Krav
paa at blive nævnet mellem Dan
marks store. Det er ham, Danmark
skylder, at der er givet det mere end
80 Kvadratmil frugtbar Jord tilbage.
I Spidsen for sin med Spade og
Hakke bevæbnede Hær h ar han væ
ret en af sit Fædrelands største og
folkekæreste Sejrvindere.
Franz von Jessen
i »Illustreret Tidende«
2aU
94.)
HavetsHelt, Skiper LarsKruse, druknet ved Skagen!
R edningsm anden Lars Kruse.
@<4
Bare 'Krufée ©øb.
%an
t>ar faa
ffærft,
faa ffouf
05
faa fføf,
fa og fufbføBfonQHaitb—
ben ftørftefe<Hare,ben føfefe
Ø jttf
3©amnarBeftfejnmobtgeBatb.
gaffenaf
%
>o’bef©uBitte fpræff:
BerBotferen
%dt
tftn(Kran;
3L)£tfanbBan ftftafben fBagenbe |§>ø,
ben fogBfoftgen,Bt>abbengav!
(Uu forerBare 'Krufebenfange
£>øtm
Boemangenen fro 'Kamtieraf—
ben fftrefe«Sare,ben fejefef&jcef
fommeb©øbettfogen©raraf.
Holger Drachmann.
Skagen 10. Februar.
En F isk e rb a a d k æ n tre d e ig aar.
Den b e k e n d te S k ip p er, D an n e b ro g s
m and L a r s K r u s e og B e r t e l S ø
r e n s e n , 17 A ar gamm el, d ru k n ed e .
To Mand re d d e d e s i Land. K ruses
Lig e r opfisket.
Den uforfærdede Fisker, der un
der frygtelige Storme h a r reddet
Hundreder af Menneskeliv fra den
visse Død — er druknet, 64 Aar gam
mel, paa en smilende Foraarsdag.
Lars Kruse
fødtes i 1830. Kun 18
Aar gammel udførte han sin første
Redningsdaad. Gennem Aarene ud
førte han den ene Redningsdaad
efter den anden, og naar man har
gennemlæst Beretningerne, betænker
man sig ikke paa at give denne
simple Mand en Plads i Danmarks
Panteon for nationale Helte.
En Uret, der blev gjort god igen.
Lars Kruses
brede Bryst var smyk
ket med talrige Medailler, og han
var udnævnt til Æresmedlem af det
franske Redningsselskab, — men den
danske Regerings Anerkendelse lod
vente paa sig, — en alt for ivrig
stedlig Autoritet havde indberettet,
at Lars Kruse havde været straffet:
Sammen med nogle andre Drenge
havde han som 15-aarig fundet et
Stykke Farvetræ ved Havet og solgt
det, saa der blev 7 Skilling til hver.
Drengen havde faaet sine Prygl, og
dermed kunde Historien være ude.
Men Lars Kruse maatte vente i 18
Aar paa sit Sølvkors. Fra denne
Periode, hvori den jævne, brave
Fisker, der var anset og afholdt af
alle sine Fæller, saa sig sat over i de
mærkede Mænds Selskab, stammede
hans Tungsind, som aldrig forlod
ham, selv ikke naar han efter helte
modig Kamp paany og paany bar
reddede Mennesker i Land.
Gud være os arme Syndere naadig.
Skagen,
12.
Marts.
Om
Lars Kruses
Død meddeles det,
at han var paa Havet for at trække
Garn, da en Braadsø pludselig fyldte
den lille Baad med Vand. Kruse
raabte til de andre, at de skulde
springe forud, men Jollen vendte
rundt, og det sidste, de hørjte ham
raabe, var:
»Gud være os arme Syn
dere naadig
«.
To Timer efter blev
Liget skyllet i Land. De gamle Fi
skere græd med sammenbidte Tæn
der, da Kruses Lig blev kørt hjem.
600 Mennesker saas i Følget ved
Lars Kruses gribende Jordefærd,
deriblandt den tyske Kaptajn
Bode-
cker,
som Kruse to Dage før havde
reddet udfor Skagens Rev.
Kaptajn Enrico M ylius Dalgas.
F ød t 16. Ju li 1828 — D ød 16. A pril 1894.
272