363 / 1502
Cirk. ang. Lov om Ferie med Løn.
239
1939.
For saadanne Personer, som vedkommende
V ir k s o m h e d
28Marts,
helt eller delvis lønner ved Provision, gælder det — under ^ r‘
Forudsætning af, at de overhovedet er omfattet af Loven,
jfr. ovenfor under I, —, at det faste Arbejdsvederlag, som de
ved Siden af deres Provision m. v. maatte oppebære, ikke
i
den her omhandlede Henseende volder Vanskelighed, men at
Vanskeligheder alene har gjort sig gældende med Hensyn til
Udskillelsen af den Del af det dem af Virksomhederne ud
betalte Beløb, der er ydet som Erstatning for særlige Omkost
ninger (Rejseudgifter m. v.), fra det Beløb, der som egentligt
Arbejdsvederlag skal danne Grundlag for Feriegodtgørelsens
Beregning, jfr. Lovens § 5, Stk. 1 og 2. 1 saadanne Tilfælde
af Uenighed mellem Virksomheden og den beskæftigede
om, hvor stor en Del af det af den beskæftigede i alt oppe-
baarne Belob der er Arbejdsindtægt og dermed giver Ret
til Feriegodtgørelse, og hvor stor en Del der er medgaaet
til Dækning af Udgifter, kan imidlertid den af den beskæf
tigede opgivne skattepligtige Indkomst uden Fradrag af
Skatter og Afgifter være vejledende.
I Socialministeriets fornævnte Bekendtgørelse af 29.
Juni 1938 er det udtalt, at den beskæftigede, der faar Løn i
Ferien, ikke under Ferien har Krav baade paa sin sædvanlige
Løn og paa Feriegodtgørelse efter Loven. Forsaavidt angaar
de Personer, der helt eller delvis er lønnet ved Provision,
gælder det herefter, at de, hvis de faar Provision ogsaa af de
Ordrer, som under deres Ferie indgaar fra det Omraade, der
er henlagt til dem, ikke har Ivrav paa baade at oppebære denne
Provision og at erholde Feriegodtgørelse af den af dem i den
øvrige Del af Aaret indtjente Provision. I Tilfælde, hvor de
paagældende fratræder Tjenesten midt i Ferieaaret, har de
dog i alle Tilfælde Krav paa Feriegodtgørelse af den i den
forløbne Del af Ferieaaret indtjente Arbejdsløn (med Fra
drag af Omkostninger).
Med Hensyn til Bestemmelsen i Lovens § 5, Stk.
2,
hvorefter der ikke ved Beregningen af Feriegodtgørelsen
tages Hensyn til Løn, der ydes som Erstatning for særlige
Omkostninger, eller til særlige Tillæg for Overarbejde og lign.,