220 / 283
2 1 8
ANNE MYSCHETZKY
Nevskij er især berømt for slaget ved Nevaen imod svenskerne. Han
blev kanoniseret og hans legeme ført til Aleksander Nevskij klosteret
i St. Petersborg, hvor kisten står den dag i dag.
Omkring 1880 besluttede den russiske regering at købe en grund
i København til opførelsen af den første og endnu eneste russiske
kirke i Danmark.7 Oprindelig var det, såvidt vides, meningen, at man
ville købe den grund, hvorpå nu den engelske kirke ligger. Det var
planen at bygge en frit beliggende kirke med fem kupler, én stor i
midten og fire mindre i hjørnerne. Omkring kirken skulle der være
en have med hus dl bolig for præsten og kantoren. Der blev lavet
et udkast dl bygningen, som blev sendt til St. Petersborg, hvor man
udskrev konkurrence blandt arkitekter. Konkurrencen blev vundet
af arkitekt D. J. Grimm blandt 16 deltagere.8 Grimms projekt måtte
imidlertid laves helt om og tilpasses den langt mindre og billigere
grund i Bredgade 53, der blev købt 1881.
Det fortælles, at Aleksander I II var meget utilfreds med købet af
grunden i Bredgade, men den egentlige årsag til dette køb har det
ikke været muligt at finde frem til. Hvorvidt det skyldtes den davæ
rende gesandts personlige pengegæld til Tietgen, som ejede grunden
eller uærlige kurerers svagheder »på den lange hullede vej fra den
russiske finansminister .. . «,9 eller måske blot det faktum, at man
forpassede tiden, således at englænderne kom først, er svært at afgøre.
I juli 1881 fejrede man grundstensnedlæggelsen til kirken med en
mindre ceremoni, og i september 1883 kunne man indvie kirken.
Det er ikke helt klart, om indvielsen fandt sted tirsdag 6. eller fredag
9. september 1883. Den 6. september svarer til 25. august ( i det 19.
århundrede var forskellen på den julianske og den gregorianske ka
lender 12 dage) den 9. september til 28. august. Ingen af de to dage
var helligdage i Rusland. Indvielsen blev foretaget af rektor for det
teologiske akademi i St. Petersborg provst Janysev, assisteret af kir
kens præst Volobujev og en munk fra Aleksander Nevskij klosteret.
Ved indvielsen deltog såvel det russiske og det danske som det græske
kongehus, samt gesandter og andre. Som et kuriosum kan nævnes,
at kejseren var så utilfreds med kirkens størrelse og placering, at hans
vrede fik indflydelse på hele ceremonien og på præsterne, der siet ikke
kunne forrette gudstjenesten og indvielsen af alteret efter forskrif
terne.10