— 71 —
Etage er indrettet til en Sal med Bræddegulv og en do. med Asdra Gulv.
Dernæst er en Bygning af 21 Fag, Heltag, 2 Etager, som er indrettet til
en Stue med Bræddegulv, hvori er en Jernbilæggerkakkelovn paa tvende
sm^a Messingpiller, og dernæst en liden Stue med Brædegulv, derved
er et fuldkommen Køkken med Skorsten, en Retterbænk med tvende
Skabe og Stengulv, samt tvende smaa Kamre, med Brædder afdelt, der
næst er en Stue med Stengulv, en liden Jernbilæggerkakkelovn paa
Træpiller, dernæst er et Bryghus med Skorsten, en liden indmuret
Brændevinspande, tø Td. stor med Hat, Dæksel og tvende Svalepiber;
i samme Bryghus er en fri Brønd med Opstander og Træpumpestang,
derunder et 6 Fag Kælder, og derover er Loftsrum. Fra dette Køkken
er Opgangstrappe til den anden Etage, som er indrettet til 2 Sale med
Brædegulv og een do. med Asdra Gulv. Dernæst er et Sidehus, 5 Fag,
Heltag, et Loft højt, som er indrettet til Stalde, hvorover er Loftsrum.
Dernæst en Bygning af 6 Fag, Halvtag, indrettet til Lo og Lade,
og en Port, hvor der er fri Ind- og Udkørsel til Strandgaden.
I Gaarden staar 2de Halvtags Vognskur, en Svinesti og et Locum. —
De tilhørende Jorder, 12tø Tdr. Jords Udsæd, er beliggende udi
3de Stykker, nemlig: 1) et Stykke, 9tø Tda Udsæd, begynder fra
Skottebakkes Mølle og grænser sig ned til Rasmus Peder Møllers Jord
paa den syndre Side, mod Øst til den Jord, som tilhører Hans Peder
sen Sodenæs samt til Søren Pedersens og Mad. Frodes Jorder mod
Nord. mod Sydvest op til Diget,
som
gaar i Gyden, hvor Fædriften
er. 2) et Stykke paa 3 Tdr. Udsæd, grænser mod Syd til Hans Fred-
boes Jord, mod Vest til Søren Pedersens Jord, mod Nord til Vandløbet,
som løber ad Rosenkilden, og mod Øst til Svend Christophersens Jord.
3), Stykke nævnes ikke. Der var sikkert kun to.
Vurderingssummen: 903 Rdl., Købesummen: 904 Rdl.
Milans Bud var „eneste, sidste o g højeste."
17611) gives følgende Skildring af Milans Gaard Stengade 22:
Borgemester Gabriel Ferdinand Milans iboende og tilhørende Gaard
er ud til Gaden 8 Fag, Heltag, 2 Loft højt, med 1 Kvist af 1 Fag og
Kælder under. I Gaarden et Sidehus, 22 Fag, Heltag, 2 Loft højt med
Kælder under; nok et Sidehus, 5 Fag, Heltag, 1 Loft højt. 1 Baghus,
6 Fag, Halvtag, 1 Loft højt, alt af Mur og Bindingsværk. I Gaarden
staar 4 Fag malet Stakitværk. Dette Sted er i god Stand og for Tiden
kan taxeres for 1300 Rdl.
l)
Brandtaxation 1761. 4 Fj. Nr. 74