AmagersHistorie

Frihavnsprincippet

var forlængst brudt og opløst gen

nem den Modstand, som Trafiken mødte. Den Vareomsæt

ning, der nu fandt Sted, var saa langt fra at være

f r i,

det snarere kan siges, at den var prisgiven Toldmyndig

hedernes vilkaarlige Afgiftsfordringer. Men helt kunde man

ikke ophæve Retten til de Pladser, som Stæderne havde ved

ligeholdt deres Adkomst til og som de endogsaa havde be

bygget, eller afskære dem fra Brugen deraf. Gennem hele

det 1 6. Aarh. vedligeholdt i al FaldStettin Trafiken i ind

skrænket Form. Først under Christian d. 4de lykhedes det

Kronen at frigøre sig for den saa omstridte Pligt til at stad

fæste de «Privilegier», som der dog kun var en ubetydelig

Rest tilbage af.

2. Hanselejet paa Dragør.

De ældste Pladser.

—

Stræder og Veje (Skitse).

—

Skaanetiden.

—

Motebogen.

—

Sildefangsten og dens Udøvere. — Sildens

Tilberedning.

—

Handelen.

—

Boder og Bodepladser.

—

Kirkens og Kronens Afgiftspaalæg.

—

Retsmyndighed.

—

Kirkeforhold.

—

S trid mellem Fiskerne.

—

Kronens Salteri.

—

Trafikens Opgivelse under Grevefejden.

—

Dens Gen

optagelse a f enkelte Stæder.

Om Dragørlejets Indretning, dets indre Forhold og Virk

somhed, maa vi søge at danne os en Plan, et sammenhæn

gende Billede, gennem Betragtning af de mange vidt spredte

Smaatræk, der hidtil har kunnet tilvejebringes. Dr. O. Nielsens

store Værk «Kbhvns Diplomatarium» yder den betydeligste

Hjælp hertil gennem de gamle Skøder og Gavebreve, særlig

fra det 15. Aarh., vedrørende Overdragelse af Boder og Bode-

steder dels til Hovedstadens Kirker og dels til dens handlende

Borgere. Lignende Overdragelsesbreve synes mærkeligt nok

saa at sige ikke fundne i Hansestædernes Arkiver.