Previous Page  62 / 185 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 185 Next Page
Page Background

56

rettelser, som de havde været Genstand for, baade paa Skaane,

i Kjøbenhavn og paa Dragør1). Og 1462 fremførtes atter

paa et Møde i Kjøbenhavn mange Besværinger over Privilegie-

indgreb, ikke mindst i Bjergningsrettighederne. Fogden paa

Kjøbenhavns Slot, Joachim Griis, havde beslaglagt 20 Læster

Gods fra et Skib, som var strandet ved Dragør, og vilde

ikke tilbagelevere det, trods Tilbud om redelig Bjergeløn.

Kongen gav dog tilsidst Ordre til at udlevere det.'

Skønt Stæderne samme Aar fik deres Privilegier fornyede,

derunder ogsaa Bjergningsretten, viste det sig snart, at saa-

danne Indrømmelser paa Papiret ingen synderlig Livskraft

havde. Man vedblev paa Feddene at udskrive nye Afgifter

og forhøje de gamle, hvorved Rettighederne efterhaandrn ind-

snævredes og forringedes Der udøvedes stedse flere Vilkaar-

ligheder, som satte ondt Blod og Fjendskab mellem de frem­

mede og de danske Folk. Paa Dragør gav Fjendskabet sig

1463 endogsaa Udslag i et blodigt Slagsmaal, der senere

skal omtales, i hvilket

nogle dræbtes og mange saaredes.

Da

det var Hanserne, der havde ioraarsaget Bataillen, var det

ikke langt fra, at Stæderne eller hele Hanseforbundet var

kommet til at bøde derfor med en Inddragelse af dets Privi­

legier. Men ved Dronningens Mægling lykkedes det at faa

Tilladelse til at fortsætte Trafiken og først efter langvarige

Forhandlinger opnaaedes Kongens Sanktion paa den trufne

Afgørelse imod at Forbundet indgik at betale en større Er­

statningsbøde, vistnok til de dræbtes og saaredes Paarørende.

Hos de oldenborgske Konger mødte Hansetrafiken i Sun­

det gennemgaaende en ret aaben Modstand. Christiern den

iste havde ved sin Regeringstiltrædelse set sig nødsaget til

at sanktionere de gamle Rettigheder, men søgte at indskrænke

dem, hvor det lod sig gøre. Kong Hans indtog en stærkt

afvisende Holdning og gav først efter en Række blodige Fej­

der 1489 en Stadfæstelse paa Skaanetrafiken som en naadig

Indrømmelse uden Monopol eller Sikring for Fremtiden. Aaret

efter fik ogsaa

engelske

Købmænd de samme Rettigheder til

at drive Handel paa Skaane og Dragør, opkøbe baade færske

x) Dr. Villiam Christensen: Unionskongerne og Hansestæderne p. 105.