60 / 185
54
paa de tre gamle Hovedlejer:
Skanør, Falsterbo
og
D ragør1).
De havde dermed fastslaaet deres Privilegier i Sundet som en
Kendsgærning, der foreløbig ikke lod sig omstøde.
Hos den efterfølgende Konge — Christoffer af Bayern
— havde Stæderne, allerede da han tiltraadte Regeringen,
sikret sig en Konfirmation, som de erholdt 1 441, ikke blot
for de nævnte tre Lejer, men tillige for en stor Del andre,
mest
vilde
Lejer, baade paa Skaane og paa Sjælland.
Ved
en Reces i Stralsund toges imidlertid Aaret efter den Beslut
ning mellem Stæderne indbyrdes, at deres Borgere og P'olk
kun maatte udnytte Trafiken, foruden paa de tre nævnte
Hovedlejer, paa fire skaanske Pladser samt paa Bornholm.
Det havde nemlig vist sig, at saavel Nedsaltningen som Bode-
trafiken flere Steder «in Denemarkes Siden uppe den Schon-
reisen» havde været Hansekøbmændene til groveligt Nærings
tab og Fordærv — antagelig fordi Silden og dermed Handelen
var udebleven. De Sild, der maatte vise sig at være ned-
saltede paa andre end de tilladte Steder, skulde være for
brudte og Lovovertræderen straffes med en Bøde paa 10 Mark
Sølv2). — Derefter var Dragør det eneste Leje paa Sjællands
siden, som trods Strid og modgaaende Forhold var vedblevet
at bestaa.
Danskernes Indgreb og Modstand mod Hansetrafiken,
ikke blot fra Regeringens men ogsaa fra hele Folkets Side,
viste sig imidlertid snart at have stærkt nedbrydende Følger
for de hansiske Rettigheder.
Stæderne mødte derigennem
Vanskeligheder af en langt sejere Natur end Kongens af
visende Holdning. — Paa Dragør var det særlig Kjøbenhav-
nerne, der greb stærkt ind i Trafiken og naturligvis med
Kongens Billigelse. Allerede under Kong Erik fik Kjøben
havns Borgere — og vistnok ogsaa andre Kjøbstæders —
Ret til at have
faste
Boder her, d. v. s. at de maatte staa
Vinteren over mod en ringe Afgift, saa de ikke skulde ned
tages og rejses paany hver Sommer.
Kong Christoffer af
Bayern maatte indrømme baade Adelen og Borgerne forøgede
') Hanserecesse 2. Abth. I. 47.
2) Hanserecesse 2. Abth. II. 4 13 . 506.