AmagersHistorie

havde tillige et helt andet, et theoretisk, Grundlag, nemlig de

Rettigheder og Privilegier, som dens Udøvere maatte erhverve

og bevare for at drive den. Det var ikke Pladsen i og for

sig, hvorpaa Trafiken fandt Sted, der fastholdt Stædernes

Interesser, saameget som det var de til Pladsen knyttede

Rettigheder. Dragørlejet blev med andre Ord snart — lige

som de andre faste Lejer — ved Siden af dets praktiske Nytte

— en theoretisk Basis for en vis Del af Hanseforbundets

Erhvervstrafik i Øresund og den Handelsmagt, som de ud

foldede her paa favorable Vilkaar. Kun med dette for Øje

lader sig forklare den stærke Omsorg, som Stæderne lagde

for Dagen for at opretholde deres Ret eller Privilegier til dette

omtvistede Leje.

Stædernes Kamp fo r deres Interesser i Stindet

begyndte

med Erik af Pommerns Regeringstid. Denne Konges Mod

stand gjaldt særlig de vendiske Stæder under Liibecks Fører

skab, hvis Rettigheder og Privilegier han ikke vilde forny paa

de gamle Betingelser. Og uheldigst var Stæderne stillede

med Hensyn til at haandhæve Besiddelsen af deres Rettig

heder paa Dragør, der berørte Kjøbenhavns saa stærkt. Ved

Stralsundoverenskomsten 1370 var nemlig deres Ret til dette

Leje ikke udtrykkelig bleven fastslaaet, idet Lejet ikke var

blevet nævnt, hvad enten det nu havde været underforstaaet

i Udtrykkene «in Schone» eller i de mere svævende Udtryk

«vnndt wor se vitten hebben to tho Dennemarcken». Den

sidste Betegnelse mente Kong Erik nu at maatte opfatte som

sigtende til de saakaldte

vilde L ejer

, hvoraf der fandtes ikke

faa, som kun benyttedes ved given Lejlighed naar Silden

indtraf i særlig stor Mængde paa de Steder; men Dragør,

der netop var et fast Leje, kunde ikke henregnes dertil og

det saa altsaa ud, som Kong Valdemar ikke under Fredslut-

ningen havde indrømmet Stæderne denne Plads. — Det dob

belte, uafgjorte Besiddelsesforhold, Pladsen laa under, idet

baade Kirken og Kronen mente at have Ret til den, og Kir

kens Overtagelse af den efter Kong Valdemars Død, havde

bevirket, at der ingen Konfirmation paa Stædernes Privilegier

forelaa fra Dronning Margrethe. Kirken havde dog øjensynlig

ingen Ophævelser gjort mod Hansetrafiken under sit Herre-