Previous Page  59 / 185 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 59 / 185 Next Page
Page Background

53

dømme. Tvertimod florerede der da paa Dragør en meget

livlig Trafik1).

1389 finde vi bl. a. Borgere fra Kampen,

Zytphen, Zuriksee, Stralsund, Wismar og Stettin beskæftigede

under Fiskeriet her2). Daværende Biskop

Peder

var en «leef-

hebber» af Hanseaternes Virksomhed, hvad dog i al Fald

tyder paa Privilegiernes Vedholden lige op til Erik af Pom-

merns Tid.

Efter Biskop Peders Død og Kongens Besiddelsestagen

af Kjøbenhavns Len, hvorunder Dragør, begyndte Stædernes

Genvordigheder i Sundet; Privilegierne blev endnu ikke for­

nyede, og den mindste Anledning benyttedes til at gøre Mod­

stand. Nogle af Stædernes Købmænd havde netop begaaet

en eller anden «Gebreke», hvorved de var komne i Konflikt

med Loven, og dette var ikke egnet til at fremme deres Sag.

For hvert Aar maatte de søge Kongens Tilladelse til at fore­

tage deres Skaanerejse. Den sædvanlige Vragret blev ikke

indrømmet dem. De maatte desuden finde sig i en meget

nærgaaende Konkurrence i Sundtrafiken af de hollandske Stæ-

der, som Kongen favoriserede, ligesom iøvrigt ogsaa de pom­

merske3). — Oprørte over disse Magtindgreb og Tilsidesæt­

telse af gamle Rettigheder nedlagde en stor Del Østersøstæder

en haardnakket Protest mod Kongens Ret dertil og det sam­

lede lybske Forbund rejste sig til Kamp med det Maal at

genvinde de brudte Privilegier og om muligt at virkeliggøre

dets gamle, nagende Tanke: Kjøbenhavns Erobring. Stæderne

tiltog sig egenmægtigt de vante Friheder. 1422 da Kongen

spærrede Sundet for 70 af deres Skibe, begyndte Fejden og

varede i adskillige Aar, en ond Tid, hvori Kaperi og Sørø­

veri trivedes, som var de ordentlige og lovlige Haandværk.

De hollandske Stæder, der imidlertid løsrev sig fra Hansefor­

bundet og tog Kong Eriks Parti, beherskede for det meste

Handelen i Sundet under Forsvar af deres Krigsskibe. Efter

et stort Søslag (1427) og Belejring af Kjøbenhavn (1428) gik

de østersøiske Stæder forsaavidt sejrrige ud af Kampen, som

de opnaaede en ubetinget Stadfæstelse paa deres Rettigheder

1) Se t. Ex. Hanserecesse 1. Abth. II. 209.

2) Dr. O. Nielsen: Kbh. Hist. 1. 216.

3) Hanserecesse i. Abth. VI. 346. VII. 44. 225.