59 / 185
53
dømme. Tvertimod florerede der da paa Dragør en meget
livlig Trafik1).
1389 finde vi bl. a. Borgere fra Kampen,
Zytphen, Zuriksee, Stralsund, Wismar og Stettin beskæftigede
under Fiskeriet her2). Daværende Biskop
Peder
var en «leef-
hebber» af Hanseaternes Virksomhed, hvad dog i al Fald
tyder paa Privilegiernes Vedholden lige op til Erik af Pom-
merns Tid.
Efter Biskop Peders Død og Kongens Besiddelsestagen
af Kjøbenhavns Len, hvorunder Dragør, begyndte Stædernes
Genvordigheder i Sundet; Privilegierne blev endnu ikke for
nyede, og den mindste Anledning benyttedes til at gøre Mod
stand. Nogle af Stædernes Købmænd havde netop begaaet
en eller anden «Gebreke», hvorved de var komne i Konflikt
med Loven, og dette var ikke egnet til at fremme deres Sag.
For hvert Aar maatte de søge Kongens Tilladelse til at fore
tage deres Skaanerejse. Den sædvanlige Vragret blev ikke
indrømmet dem. De maatte desuden finde sig i en meget
nærgaaende Konkurrence i Sundtrafiken af de hollandske Stæ-
der, som Kongen favoriserede, ligesom iøvrigt ogsaa de pom
merske3). — Oprørte over disse Magtindgreb og Tilsidesæt
telse af gamle Rettigheder nedlagde en stor Del Østersøstæder
en haardnakket Protest mod Kongens Ret dertil og det sam
lede lybske Forbund rejste sig til Kamp med det Maal at
genvinde de brudte Privilegier og om muligt at virkeliggøre
dets gamle, nagende Tanke: Kjøbenhavns Erobring. Stæderne
tiltog sig egenmægtigt de vante Friheder. 1422 da Kongen
spærrede Sundet for 70 af deres Skibe, begyndte Fejden og
varede i adskillige Aar, en ond Tid, hvori Kaperi og Sørø
veri trivedes, som var de ordentlige og lovlige Haandværk.
De hollandske Stæder, der imidlertid løsrev sig fra Hansefor
bundet og tog Kong Eriks Parti, beherskede for det meste
Handelen i Sundet under Forsvar af deres Krigsskibe. Efter
et stort Søslag (1427) og Belejring af Kjøbenhavn (1428) gik
de østersøiske Stæder forsaavidt sejrrige ud af Kampen, som
de opnaaede en ubetinget Stadfæstelse paa deres Rettigheder
1) Se t. Ex. Hanserecesse 1. Abth. II. 209.
2) Dr. O. Nielsen: Kbh. Hist. 1. 216.
3) Hanserecesse i. Abth. VI. 346. VII. 44. 225.