65 / 185
59
da Christiern den 2den overdrog hele Amager med Und
tagelse af Kronens Fiskerleje paa Dragør, til Hollænderne,
synes Fremmedtrafiken her under alle Omstændigheder at
have været ret betydningsløs, eftersom det tilbødes disse
Hollændere at overtage Tolden og de Bygninger, der fandtes.
— Stettin, Stralsund, Anklam, Colberg og Treptow ses dog
endnu at have bevaret Rettighederne til deres Pladser, om de
end i ringe Grad benyttede dem under de tilstedeværende
smaa og utrygge Forhold.
Under Frederik den iste’s Regering nedbrødes adskillige
af de Skranker, som de foregacende Konger havde rejst, og
de hansiske Interesser kunde atter frit bane sig Vej. Denne
Konge fornyede strax de fleste af Stædernes Rettigheder paa
de gamle Pladser i Sundet, saavel til Fiskeri, som Handels
trafik. Handelen var dog i væsentlig Grad indskrænket af
de Friheder, som der var givet Adelen og den opstaaede
danske Handelsstand.
Kun saakaldte Raavarer som Talg,
Huder og Skind, Salt osv., samt de Varer, der forbrugtes og
nedsaltedes paa Feddene, var Hansehandelens vigtigste Emner.
Tolden skulde svares efter gammel Sædvane. Ølaccise og
Kongekøb blev vistnok bibeholdte, men Arvkøb og «Fenster-
geld» (Vindueskat) skulde bortfalde.
Imidlertid fik de genvundne Friheder ingen synderlig
Betydning for Hansetrafiken; thi Fiskeriet udeblev saa at
sige helt. Og iøvrigt indtraadte der snart igen krigerske Til
stande — Grevefejden — , som gjorde Trafiken usikker og
desuden ødelagde P'eddene ved Ildsvaade og fjendtlige Ind
fald. — Da Hanseforbundets Flaade tilmed søgte at fiske i
de rørte Vande og tog Parti for vore Fjender for om muligt
endnu at tiltvinge sig sine tabte Herligheder i Danmark, men
maatte bøje sig (1535), saa var i hvert Fald Forbundets og
dets underliggende Stæders Haab om at genvinde betydelige
Privilegier ganske glippet. — Efter Krigen fik vel Stettin
og nogle andre pommerske Stæder, samt, 20 Aar senere,
Stralsund under visse givne Forhold Lov til at optage Virk
somheden paa Dragør paa deres gamle Pladser, til hvilke de,
trods Alt, besad en obligatorisk Ret, som Regeringen ikke
turde kuldkaste.