63 / 185
57
og saltede Sild, og de indrømmedes den samme Vragret
(Bjergningsret) som Hansestæderne havde1). — Christiern d.
2den maatte indgaa en nødtvungen Forsikring om at ville
respektere
Stædernes rette og rigtige Privilegier, men lagde
efterhaanden saa mange Afgifter paa deres Trafik, at den
tabte sin Tillokkelse for den store Mængde af dens tidligere
Dyrkere, tilmed da Fiskeriet ofte slog fejl og undertiden
neppe lønnede sig.
Og bag ved Regeringen stod Folkets
energiske og bevidste Modstand som en uovervindelig Skranke.
A f de
nye A fgifter,
som Kronen Tid efter anden, dels
af finansielle Grunde, dels for at svække Stædernes Interesser
i Sundet, paalagde Trafiken, skal vi nævne de mest om
stridte. Erik af Pommern gjorde Begyndelsen med
Sundtolden
,
et Paalæg, der vakte stærkt Røre og for en Del brød Handels
interesserne mellem de østersøiske og vestersøiske Stæder.
Christiern d. iste krævede til Trods for Sundfiskeriets stærke
Nedgang baade Forhøjelse af de gamle Afgifter og Paalæg
af nye. Paa en Mødedag i Kjøbenhavn 1462 fremførte Stæ-
derne en Række Klager derover.
Bodeafgiften,
som før
havde været 1 Skiil. Grot, var sat op til 1 rhinsk Gylden
(2 Lod Sølv), idet Tolderne hævdede, at der ved 1 Skiil.
Grot maatte forstaas den Værdi, som denne Mønt havde, da
Privilegierne meddeltes, og som svarede til hvad 1 rh. Gylden
nu var værd. Thi selv om Mønten blev siettere, maatte
Kongens Told ikke derved formindskes. Som nyt Paalæg
vakte
Ølaccisen
Uro, ligesom den af Kongen fastsatte Øltakst.
Det forbødes nemlig, at der i Kongens Riger maatte tages
mere end 18 Skiil. dansk for 1 Td.
01
, og der skulde svares
deraf 4 Skiil. i Accise. Tolderne paa Lejerne havde Bryde
rier med at faa Accisen ind. Ligeledes krævedes der ny
Aarsafgift af Boderne, dersom man ikke strængt overholdt
Fisketidens Ophør (9. Okt.)2). Mod Slutningen af Chr. d.
iste’s Regering indtraadte der imidlertid en Udjævning af
Stridspunkterne og særlig synes Ølaccisen opgiven. Men de
følgende Konger, Hans og Christiern d. 2den, opstillede paany
*) Hvitfeldt II. 1001 (Folioudg.).
Hanserecesse 3. Abth. V. 5 51.
2) Dr. Villiam Christensen: Unionskongerne og Hansestæderne 359. 416.