54 / 185
48
mindste. De synes ikke stadfæstede af Kong Christoffer af
Bayern og er mulig bleven betydningsløse ved det af denne
Konge oprettede Handelsmarked i Kjøbenhavn.
*
*
*
En Frihavn fo r Hansetrafiken,
forsaavidt der kan tales
om Havn, blev Dragør under Valdemar Atterdag og fik i det
Hele for Fiskeri- og Handelstrafiken i Sundet en overordentlig
stor Betydning. Og denne Betydning synes ikke at være
bleven forringet under Dronning Margrethe og Erik af Pom
mern. I første Halvdel af det 15. Aarh., da den vester- og
østersøiske Handel endnu for en stor Del mødtes og afgjordes
i. Sundet og da Fiskeriet endnu til Tider var meget rigt, har
Dragørlejet sikkert havt sin frodigste Periode.
De fleste
Mønter, der er fundne paa dets Terræn, stamme fra den Tid,
og det største Antal Stæder, omkring 20 (inklusive de danske),
har da drevet Handel og for de flestes Vedkommende tillige
Fiskeri og Nedsaltning paa Dragørlejet, hvor de sikkert alle
havde faste Pladser og Boder om Sommeren, naar Markedet
stod paa. Hvilket Liv har her da ikke udfoldet sig naar i
Høsttiden de tætte Sildestimer stod i Vandet, Fiskere, Køb
mænd og Haandværkere strømmede til og Bønderne mødte
med deres Varer for at handle med dem, Skibe lossedes og
ladedes, og der var Travlhed fra Solen stod op til den gik
ned.
I Trafikens forskelligartede Væsen stod dette Leje
neppe tilbage for de skaanske Lejer, om end Trafiken dér
foregik under større Forhold. Dragør hørte ligesom disse til
de faste privilegerede Lejer, som man aarligt stevnede til,
naar ikke Krigsforhold forbød det, og hvorfra man da an
tagelig maa have hjembragt et rigeligt Udbytte. Trafiken
foregik her under væsentlig de samme Love, de samme Told
friheder og Forrettigheder som paa de egentlige Skaanelejer,
ja Dragør henregnedes egentlig under Skaanelejerne. — Lige
som Skanør og Falsterbo var Dragør en Frihavn for Ud
landets Varetilførsel. Her fandtes, kan man sige, det nu
værende Danmarks første Frihavn, ganske vist under primitive
Forhold, men ogsaa 5—600 Aar før Kjøbenhavns Frihavn