AmagersHistorie

hed1).

Det styredes af en af Brødrene valgt Oldermand;

dets Formaal var at holde Skibe liggende ved Kjøbenhavn

eller Dragør «omme hoerre Koepmenschap»2). — Deventer

har neppe havt noget særskilt Fed paa Dragør, men sand

synligvis havt Del enten i Zytphens eller Kampens. De hol

landske Stæder har vel neppe drevet Fiskeritrafik, men kun

taget Del i Handelen. — Deres Forbindelse med Dragør synes

tidlig ophørt, sandsynligvis allerede i Begyndelsen af det 15.

Aarh., da de førte voldsomme Kampe med Østersøstæderne

og led store Nederlag.

Hvorvidt der har været Sammenslutninger af Dragørfarere

ogsaa i andre Stæder, derom vides sikkert Intet. Forholdet

var i Reglen det, for de fleste Stæders Vedkommende, at

man havde et Hovedfed paa Skaane, hvor Fogderiet havde

Sæde, og at Feddet paa Dragør var henlagt der under og

administreret af en Underfoged. Kun for Stettin var Forhol

det, i al Fald længe, det omvendte. Pladserne paa begge

Sider af Sundet stod i en saa samvirkende Forbindelse med

hinanden, at Skaanefarere og Dragørfarere næsten var det

samme og der blev derfor ingen Anledning til at danne sær

lige Kompagnier for Dragør, især efter at begge Pladser vare

komne ind under samme Hersker. Hver Stads Borgere slut

tede sig selvfølgelig sammen, alene af den Grund at de var

underkastede Stadens og Raadets Vedtægter og maatte op

træde enigt i Forsvar og Kamp for Stadens og dermed deres

egne Interesser.

Hvert Borgerskab dannede i sig selv en

naturlig Sammenslutning under sin Oldermand eller Foged, et

Lav, en lille krigsførende Magt, rede til at vove Pelsen, naar

nogen gjorde Indgreb i dens Privilegier. Hver Stad havde

som Regel paa sit Fed. et Kompagnihus, hvor det lokale

Raad holdtes; det tjente tillige som Kontor, maaske ogsaa

som Værtshus, og dannede Midtpunktet i den Lejr af Han

dels-, Haandværker- og Fiskerboder, der opsloges i Fisketiden

og forsvandt, naar den var forbi. Kompagnihuset var bygget

1) Tr. i Hans. Urkundenb. V. 119 .

2) Efter Dr. O. Blümcke: Stettins hans. Stellung i Balt. Stud. X X X V II.

Hans. Urkundenb. V. 119 .