AmagersHistorie

4 0

erholdt

Zytfen

et Fed 1). Foruden disse har naturligvis flere

Stæder faaet Stadfæstelse paa gamle eller Indrømmelser af

nye Rettigheder i Lighed med dem, de havde eller havde

havt paa Skaane. Der er ingen Tvivl om, at baade

Wismar

G reifswald

ogsaa har «faaet Stadfæstelser, ligesom noget

senere

Stettin

2). — En saa stor Liberalitet hos Kong Valde

mar overfor Hanserne maa der aabenbart have ligget en

finanspolitisk Tanke bag ved. — Snart erhvervede mange af

Stæderne sig ogsaa Pladser paa Dragør, som de benyttede

ved Siden af deres Pladser paa Skaane og som sikkert ydede

Kronen betydelige Indtægter. Dragør blev snart et vigtigt

og vidt bekendt Marked, hvor i Fisketiden — fra Bartholo-

mæi til Dionysii Dag — stor Handelstrafik med allehaande

Varer fandt Sted og hvor forskellige Landes Købmænd mødtes

med deres Skibe for at købslaa, hvor Ind- og Udskibning

foregik og et broget Liv udfoldede sig mellem Tusinder af

Mennesker fra forskellige Lande. — At anlægge nogen Maale-

stok for Trafikens Omfang eller den Omsætning, der fandt

Sted, lader sig af Mangel paa Oplysninger ikke gøre. Kun

gennem Styrken og Omfanget af de Handelsinteresser, der

gennem Privilegierne giver sig Udtryk, kan vi se Pladsens

Betydning baade for de danske og fremmede Folk.

Privilegierne udviklede sig hurtigt til ogsaa at omfatte

andre Friheder, saaledes Fritagelse for

A rvkøb3)) Udtapning

og Udskænkning

og Vin paa P'eddene; Ret til

Ind- og

Udskibning

samt

Omladning

fra Skib til Skib i Søen ved

egne Skuder eller Pramme og Vogne mod en ringe Pram- og

Vognafgift. I

Jordskyld

skulde kun svares i Skiil. Grot af

hver Bodeplads, dog var Boder, hvor der kun solgtes Sejl

dug, Reb og Staver, afgiftsfrie4). — Paa saadanne Vilkaar

(som Kong Valdemar maatte stadfæste ved Freden i Stral

sund) kunde Hansestæderne nok være tjent med at drive

■*) Se Bilag IX.

Et Fed var en mindre, afgrændset Plads paa Engen

ovenfor Stranden.

2) Willebrandt: Hans. Chron. II. 189.

s) En Afgift, som en Købstadmand maatte udrede for at der kunde

tages Arv efter ham (Chr. L. E. Stemann: Den danske Retshistorie, 409).

4) Grautoff: Lilb. Chron. I. 475 —85.