42 / 185
3<5
kulturel Betydning for vore Forfædre. A f Sildefiskeriet ved
Skaane gik der allerede i det 12. Aarhundrede stort Ry, som
lokkede særligt de
vendiske Stceders
Folk hertil, hvorved
Silden — maaske først i tørret, senere i nedsaltet Tilstand
— blev en gangbar Handelsvare og fik stor Værdi, saa det
rigeligt lønnede Umagen at fange den. Og snart strømmede
flere Nabolandes Folk til Øresund baade som Fiskere og
Købmænd, baade for at drive Fiskeri og for at udnytte Fiske
riet ad Handelens Vej.
Om Sundets Silderigdom den Gang, navnlig paa Aars-
tiden omkring Høst, ved Enhver at fortælle fra
Saxo's
Histo
rie; Stimerne kunde efter den staa saa tætte og saa højt i
Vandet, at man knapt behøvede Redskaber for at fiske, man
kunde øse Silden op i Baadene med Hænderne. En anden
samtidig Forfatter,
Arnold
af Lübeck, fortæller, at Danerne
havde Rigdomme af enhver Art som Følge af det Fiskeri, de
aarligt drev ved
Skania
, hvortil der fra alle de omboende
Folkeslag indfandt sig Handelsmænd for at opkøbe Silden,
som ved Guds Rundhaandethed tilflød de Indfødte for Intet,
medens Købmændene gav deres bedste Ejendom, ja! endog
stundom ved Skibbrud selve Livet for en ringe Vare. Samme
Forfatter omtaler, at det Handelssamkvem, som Sildefiskeriet
saaledes hidførte, gav Impulser til nye og rigere Sæder for
Nordens Folk og lærte dem at rette sig i Vaaben og Klæde
dragt efter andre Folkeslag. Medens de «i forrige Tider gik
i Sømandsdragt, da de som Kystboere idelig tumlede med
deres Skuder, gaa de nu om Stunder ikke alene i Skarlagen,
broget og graat Skind- og Pelsværk, men endog i Purpur og
Linned»1). Ogsaa i Levemaade og Sæder hidførte Handelen
og Handelsinteresserne nye Forhold. Vi lærte at kende og
benytte Udlandets Varer og Krydderier. Sæderne blev mil
dere; Handelen udviklede sig. Og Landet fik Afsætning paa
sin Overflødighed af Jordens og Søens Produkter. Livet for
mede sig i det Hele lysere og rigere; forskellige Folkeslag
kunde mødes i Handel og Vandel ad fredelig Vej — en Vej
*) Arnolds Slavekrønnike i Overs, v. P. Kierkegaard 92.