Previous Page  42 / 185 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 185 Next Page
Page Background

3<5

kulturel Betydning for vore Forfædre. A f Sildefiskeriet ved

Skaane gik der allerede i det 12. Aarhundrede stort Ry, som

lokkede særligt de

vendiske Stceders

Folk hertil, hvorved

Silden — maaske først i tørret, senere i nedsaltet Tilstand

— blev en gangbar Handelsvare og fik stor Værdi, saa det

rigeligt lønnede Umagen at fange den. Og snart strømmede

flere Nabolandes Folk til Øresund baade som Fiskere og

Købmænd, baade for at drive Fiskeri og for at udnytte Fiske­

riet ad Handelens Vej.

Om Sundets Silderigdom den Gang, navnlig paa Aars-

tiden omkring Høst, ved Enhver at fortælle fra

Saxo's

Histo­

rie; Stimerne kunde efter den staa saa tætte og saa højt i

Vandet, at man knapt behøvede Redskaber for at fiske, man

kunde øse Silden op i Baadene med Hænderne. En anden

samtidig Forfatter,

Arnold

af Lübeck, fortæller, at Danerne

havde Rigdomme af enhver Art som Følge af det Fiskeri, de

aarligt drev ved

Skania

, hvortil der fra alle de omboende

Folkeslag indfandt sig Handelsmænd for at opkøbe Silden,

som ved Guds Rundhaandethed tilflød de Indfødte for Intet,

medens Købmændene gav deres bedste Ejendom, ja! endog

stundom ved Skibbrud selve Livet for en ringe Vare. Samme

Forfatter omtaler, at det Handelssamkvem, som Sildefiskeriet

saaledes hidførte, gav Impulser til nye og rigere Sæder for

Nordens Folk og lærte dem at rette sig i Vaaben og Klæde­

dragt efter andre Folkeslag. Medens de «i forrige Tider gik

i Sømandsdragt, da de som Kystboere idelig tumlede med

deres Skuder, gaa de nu om Stunder ikke alene i Skarlagen,

broget og graat Skind- og Pelsværk, men endog i Purpur og

Linned»1). Ogsaa i Levemaade og Sæder hidførte Handelen

og Handelsinteresserne nye Forhold. Vi lærte at kende og

benytte Udlandets Varer og Krydderier. Sæderne blev mil­

dere; Handelen udviklede sig. Og Landet fik Afsætning paa

sin Overflødighed af Jordens og Søens Produkter. Livet for­

mede sig i det Hele lysere og rigere; forskellige Folkeslag

kunde mødes i Handel og Vandel ad fredelig Vej — en Vej

*) Arnolds Slavekrønnike i Overs, v. P. Kierkegaard 92.