39 / 185
33
Flere af Landets egne adelige Slægter fik Smag for Sørov og
tog livlig Del deri. Ja, der dannede sig Forbund, som i
Fællesskab — saaledes «Fetaillebrødrene» — udnyttede Røver-
haandværket med ikke mindre Iver end Venderne et Par Hun
drede Aar tidligere. Fiskeriet i Sundet laa ofte næsten øde
paa Grund af dette Uvæsen. Røverskibene laa paa Lur alle
Vegne efter ethvert fremmed Fartøj, der vovede sig herind;
selv Landets egne Fartøjer skaanede de ikke altid. En trist
og uhyggelig Tid, der indvirkede ogsaa paa alle andre Livs
forhold.
De
Skatter
eller faste Afgifter, som Amager omkring
1370 svarede til Bispestolen, som det fremgaar af dens foran
nævnte Jordebog, var ikke ubetydelige. I L an d g ild e gaves
af hver «Fjerding» Jord — antagelig den Fjerdedel af et Bol,
der hvert Aar tilsaaedes — 2 Pund Korn1), en Afgift som
er bleven staaende lige til Hartkornsmatriklen indførtes og som
fra Begyndelsen af var den egentlige Landeværns- og Ledings
afgift. Desuden svaredes en
Gæsteriafgift
, der oprindelig var
en frivillig Ydelse til Kongen, men efterhaanden blev en fast
Forpligtelse, som ydedes Landsherren i Stedet for Ophold,
naar han gæstede Landet. I Gæsteri svaredes af hele Ama
ger, hvad der vistnok regnedes for et Døgns Sommer- og
et Døgns Vintergæsteri: 30 Stk. Kvæg og 80 Faar eller Lam.
Desuden skulde hver Bonde svare 1 Gaas og 4 Høns. Om
trent den samme Gæsteri svaredes endnu ved Aar 1600.
Paa Dragør Marked betaltes i Efteraarsafgift af hvert
Skib 18
grossi
og af hver Vogn 6 grossi2! undtagen af frem
mede tilførte Vogne, hvorafder skulde svares en større Af
gift.
Dertil kom Tolden og Jordskylden paa Dragør, som
ikke omtales i Jordebogen.
løvrigt svarede Beboerne G ræ spenge til Bispestolen,
maaske af Saltholmen, samt T iende, da der som Tiende
sogne nævnes Magleby og Burgby3).
E x t r a s k a t t e r , eller de senere Krigsskatter kendte man
J Et Pund Korn (Byg) var 24 Skpr.
2) En
grossi
var antagelig af samme Værdi
som en Pending (i Skp.
Korn).
s) S. R. D. VII. i n — 12.
Amagers Historie.
J