34 / 185
28
med deres Røverskibe for at benytte Lejligheden til Indhug;
den gamle blodige Tid var delvis vendt tilbage. Baade 13 12
og 13 18 se vi Hanserne gøre stærke Plyndringsindfald baade
paa Amager og i Kjøbenhavn, som de stadig søgte at erobre
for at faa Nøglen til Sundet. Sidste Gang gjorde Bispestolen
Fordring paa Erstatning af Stæderne for Ødelæggelse af sit
Taffelgods. Kongen vilde dog selv ordne den Sag og øn
skede ikke Bispestolens Indblanding1). Der havde længe nok
manglet en fast Haand ved Styret; nu syntes den at tage fat
og det dagedes igen i Landet.
Da V a ldem a r A tte rd a g tiltraadte Regeringen, foretog
han strax Shridt til ad fredelig Vej at faa overladt Byen og
Borgen Hafn, samt Amager, af Roskildesædet, nærmest af
Hensyn til Fiskeriet og Handelen i Sundet. I Januar 13 4 1
overdroges Godset ham som Laan for 2 Aar paa visse Be
tingelser, bl. a. den ret mærkelige, at Bispens Undergivne
paa Amager ikke maatte bebyrdes med yderligere Skat og
Tynge end de var, hvorhos Kongen maatte stille andet Gods
i Pant for Laanet. Han pantsatte derefter igen Slottet og
Staden, som han dog snart efter indløste, medens han paa
Dragør oprettede et betydeligt Hanseleje og Marked for Fiskeri-
trafiken, i Lighed med det, der fandtes paa Skanør; og her
udviklede sig hurtigt en livlig og indbringende Handelsplads
i den Tid Sildefiskeriet stod paa. Da de to Aar var forløbne,
vilde Kongen imidlertid ikke give «Slottet, Taarnet og Byen
tilligemed Amager og tilliggende Herreder» tilbage til Bispe
stolen, trods gentagen Paastand derom. Det trak ud i ad
skillige Aar. Endelig 1350 blev der truffen en ny Overens
komst, hvorefter Biskopen med Kapitlets Samtykke overdrog
Lenet til Kongen for Livstid. Da han var død, gav Dron
ning Margrethe det tilbage til Kirken2). Dermed var Sagen
bilagt for en T id ; og Amager hørte atter under Bispesædet.
Om
Beboelsen
paa Amager paa den Tid finde vi en
Jordebog, kaldet «Palte», som menes at være udfærdiget i
*) Hans. Urkundenb. II. 134.
2) Kbh. Dipi. I. 76. 77. 84. 89. 114.