Previous Page  36 / 185 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 36 / 185 Next Page
Page Background

30

Livsforholdene

var vel smaa og trange inden Døre; men

man levede i og med Naturen, som dens frie Børn, Arvinger

til al den vexlende Rigdom og de Livsfornødenheder den

bød. For en stor Del levede man af Jagt og Fiskeri ved

Siden af Jordbrug og Kvægavl, Frugtavl, Biavl osv.

De

aandelige Interesser var Krigsbedrifter og Eventyr; Sagn og

Sange derom bevaredes og gik i Arv fra Slægt til Slægt.

Religionssansen var neppe endnu stærkt udviklet hos Almuen.

De himmelske Ting overlod man til Præsten som Sognets

Fader. I alle Forhold gjorde sig et vist Fællesskab gældende,

byvis, hvor der var langt mellem Byerne; men ogsaa, som

paa Amager, med Fællesjorder mellem flere Byer. De fælles

Bymarker var inddelte i Vange, som Bymændene fordelte

mellem sig, naar de skulde saas og høstes, men som atter

faldt ind under Fællesskabet, naar Høsten var forbi og Ævret

opgaves.

Ligesom Føden tilvejebragtes ogsaa K læ d e r og Bohave

mest af de Produkter, man selv avlede eller tilbyttede sig.

Det var mest Skindklæder, man brugte; dog var grovere

Vævning tidlig kendt. Paa Amager stod man i livlig Berø­

ring med Omverdenen gennem Hansetrafiken paa Dragør,

hvor der hver Sommer var stort Marked, saa man havde let

ved at ombytte sine overflødige Produkter med fremmede

Varer, der kunde sætte Krydderi og Afvexling paa den al­

mindelige Levemaade. Herved lærte man f. Ex. Brugen af

Linned, som ikke før var kendt.

Penge var en temmelig sjælden og næsten ganske unyttig

Ting blandt Almuen. Man vidste daarligt hvor man skulde

gøre af dem; mest benyttedes de som Skattemiddel og f. Ex.

ved Højtidsoffer; skulde man endelig gemme dem, gravedes

de gerne ned i Jorden. Bonden, der selv lavede næsten A l­

ting som Husflid havde ikke mange Ærinder til Købstaden,

hvor Handelen iøvrigt var meget lidt udviklet og vel mest

foregik ved fremmede «Liggere», Fartøjer, som om Sommeren

tuskede med vore Produkter og de fremmede, som de førte

hertil. — A f danske Møntarter kende vi fra Begyndelsen og

Midten af Middelalderen: Pendinge, Ørtug, Øre og Mark. En

Pending var i Begyndelsen lig en Skp. Korns Værdi; men