![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0036.jpg)
30
Livsforholdene
var vel smaa og trange inden Døre; men
man levede i og med Naturen, som dens frie Børn, Arvinger
til al den vexlende Rigdom og de Livsfornødenheder den
bød. For en stor Del levede man af Jagt og Fiskeri ved
Siden af Jordbrug og Kvægavl, Frugtavl, Biavl osv.
De
aandelige Interesser var Krigsbedrifter og Eventyr; Sagn og
Sange derom bevaredes og gik i Arv fra Slægt til Slægt.
Religionssansen var neppe endnu stærkt udviklet hos Almuen.
De himmelske Ting overlod man til Præsten som Sognets
Fader. I alle Forhold gjorde sig et vist Fællesskab gældende,
byvis, hvor der var langt mellem Byerne; men ogsaa, som
paa Amager, med Fællesjorder mellem flere Byer. De fælles
Bymarker var inddelte i Vange, som Bymændene fordelte
mellem sig, naar de skulde saas og høstes, men som atter
faldt ind under Fællesskabet, naar Høsten var forbi og Ævret
opgaves.
Ligesom Føden tilvejebragtes ogsaa K læ d e r og Bohave
mest af de Produkter, man selv avlede eller tilbyttede sig.
Det var mest Skindklæder, man brugte; dog var grovere
Vævning tidlig kendt. Paa Amager stod man i livlig Berø
ring med Omverdenen gennem Hansetrafiken paa Dragør,
hvor der hver Sommer var stort Marked, saa man havde let
ved at ombytte sine overflødige Produkter med fremmede
Varer, der kunde sætte Krydderi og Afvexling paa den al
mindelige Levemaade. Herved lærte man f. Ex. Brugen af
Linned, som ikke før var kendt.
Penge var en temmelig sjælden og næsten ganske unyttig
Ting blandt Almuen. Man vidste daarligt hvor man skulde
gøre af dem; mest benyttedes de som Skattemiddel og f. Ex.
ved Højtidsoffer; skulde man endelig gemme dem, gravedes
de gerne ned i Jorden. Bonden, der selv lavede næsten A l
ting som Husflid havde ikke mange Ærinder til Købstaden,
hvor Handelen iøvrigt var meget lidt udviklet og vel mest
foregik ved fremmede «Liggere», Fartøjer, som om Sommeren
tuskede med vore Produkter og de fremmede, som de førte
hertil. — A f danske Møntarter kende vi fra Begyndelsen og
Midten af Middelalderen: Pendinge, Ørtug, Øre og Mark. En
Pending var i Begyndelsen lig en Skp. Korns Værdi; men