37 / 185
3i
Kornet steg i Pris og allerede i Valdemarstiden havde det
den dobbelte Værdi. Der gik 240 Pending paa en Mark,
ligesom 240 Skpr. paa en Mark Korn. En Mark Sølv deltes
i 8 Ører eller 24 Ørtug (å 10— 12 Pending). En Mark Guld
regnedes lig 8 Mark Sølv. Vi se dog ogsaa, at der, f. Ex.
paa Knud den helliges Tid, regnedes med Pund Sølv og at
et Pund var 12 Unzer eller 2 Mark.
Da Kornmaalene svarede til Mønternes Værdi, kunde
der betales enten med Penge eller Korn, ligesom forøvrigt
ogsaa med Kreaturer, der regnedes til en nogenlunde fast
Pris. Smaamønt i egentlig Forstand kendtes ikke. Pendingen
svarede næsten til vor Krone i Værdiindhold. E11 Oxe toges
for 6, en Ko for 4 Ørtug, altsaa henholdsvis
1/
a
eller
x/&
Mark, eller 60 og 40 Skpr. Korn; et Svin 1V2 Ørtug (Y10
Mark), et Faar Vs Øre (Vi6 Mark). Som man ser, var Kø
det da i Forhold til Korn langt billigere end nu, en naturlig
Følge af de primitive Jordbrugsforhold. — Møntherren, altsaa
paa Amager Bispen — Retten til at slaa Mønt fulgte gerne
med Jurisdiktionsretten for en Trediedel af den udsendte Mønt
— sørgede ret ofte for Møntens Inddragelse og Fornyelse;
undertiden hvert Aar paabød han at «forny Mønten» for der
ved at skabe sig en Indtægt. Det befaledes da, at alle Indkøb
skulde gøres og alle Skatter erlægges i den ny Mønt saa
snart den, i Reglen Søndag før Mikkelsdag, var sat i Omløb,
og den gamle Mønt toges derefter kun til 2/s Dele af dens
tidligere Værdi1).
Retsforholdene
var ikke meget udviklede. Den udøvende
Retsmyndighed var for Amagers Vedkommende hos Bispen
eller hans Lensmand paa Kjøbenhavn. Bispesædets Jurisdik
tionsret strakte sig, som det hedder, fra Tulesbøw (Mørkhøj?)
over Skovshoved uden om Saltholmen og Amager til Rød
ovre Aa: det daværende Støfnæs, senere Stokkelunds, nu
Sokkelunds Herred. Her herskede Bispen uindskrænket efter
Kirkens Love, baade tillands og tilvands, udøvede baade
dømmende og straffende Myndighed enten gennem sin Foged
eller Lensmanden. Der fandtes endnu intet lokalt Retterthing
x) Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1884. 22 1 —23.