31 / 185
25
pavelige Stadfæstelse paa Gaven1). Under denne By hørte
sikkert en Del af Taarnby og Taarnby Kirke.
En Sag for sig er det, at Absalon senere, da han var
bleven Ærkebisp i Lund, fik overført Besiddelsen ogsaa af
den øvrige Del af Øen til Roskildesædet, saaledes at hele
Øen b lev unde rlag t Borgen i Hafn , der var dette Sædes
Taffelgods og Len. Som Statsmand og Kirkens Øverste var
det ham dobbelt magtpaaliggende her at skabe et stærkt
Værn, baade for Stat og Kirke og at «forene den verdslige
Magt med den aandelige». Og hvor langt gjaldt vel Magten,
naar ikke Besiddelsesretten til Jorden knyttede sig dertil? Selv
forbeholdt han sig Brugsretten til Lenet for sin Livstid, hvor
efter det skulde tjene Roskildesædet som Taffelgods og Bor
gen til Sikring for Kirkens faste Sæde og Stilling som en
Stat i Staten, eller maaske nærmere Staten selv. Hvem ved
om han anede, at han derved grundlagde Landets Hovedstad.
Hvornaar det under Stolen i Lund hørende Jordegods
paa Amager er blevet overført til Stolen i Roskilde lader sig
ikke sige.
Kun synes det sikkert, at Overførelsen havde
fundet Sted da Paven 1 1 93 stadfæstede Absalons Kaldsret til
Lenets Kirker. I hvert Fald maa det betragtes som givet,
at hele Amager ved Absalons Død, 120 1, var underlagt Kjø
benhavns Len, som da helt og holdent tilfaldt Roskildestolen.
1230 fulgte ogsaa S a lt holmen efter2). Og inden lang Tid
begyndte Roskildestolens Ret til Lenet og Amager at om
tvistes.
Under Absalon hidførtes for Amager helt nye Forhold,
baade i kirkelig og verdslig Henseende. Øen skiltes i to
Sogne:
Magleby
og
Burgby
, begge hørende under Kjøben
havns Domkapitel; en baade lettere og mere naturlig Ordning
end at have det ene Sogn og Dele af det andet under Kirken
i Lund. Hovedgaarden Burgby blev formodentlig Sæde for
en verdslig Ombudsmand mellem Beboerne og Lensmanden,
som var Øens Øvrighed.
Ogsaa udadtil bragte Absalons
mægtige Haand bedre Forhold, Fred og Orden til Veje. De
*) Kbh. Dipi. I. 1. Se Bilag IV.
*) Kbh. Dipi. I. 6.