AmagersHistorie

til lige Deling mellem Kirken, Bispen og Præsten. Tiende-

paabudet vakte stærk Harme og paa flere Steder Opstand.

I Skaane samlede Bønderne sig og svarede, at de agtede

ikke yde nye Skattepaalæg for bag efter at faa Skam til

Takke derfor. Men Knud, der raadede over Øresund, truede

med at forbyde dem Deltagelse i Fiskeriet her, dersom de

ikke vilde svare Tiende. Saa faldt man til Føje. Og mange

andre Steder gav man efter, for det var ikke let at have

noget udestaaende med Kirken. Men man huskede Knud

denne Udskrivning og den kostede ham snart Livet. Mange

Steder nægtede man ogsaa haardnakket at gaa ind paa Kra

vet om Tiende og paatog sig paa anden Maade at underholde

Kirken og Præsten. Præstelønningerne kom derved ofte til

at bestaa af Almuens frivillige Ydelser, dels i Naturalier, dels

som Offerpenge, der bragtes ham efter Messen. Men stadig

søgte man, og langsomt gik det, at faa Tiendekravet gennem

ført; langtfra overalt lykkedes det. Endnu havde Sognebe

boerne mange Steder en vis Selvbestemmelsesret, saaledes

ogsaa Lov til selv at vælge deres Præst, dog at de maatte

søge Bispens Samtykke til hans Ansættelse. — For Amagers

Vedkommende synes Tiendekravet ikke at have mødt større

Vanskeligheder. Beboerne her svarede i al Fald Tiende da

Valdemar Atterdag «laante» Øen af Roskildestolen.

Hele Øen Amagers

Henlæggelse under Borgen i Hafn

og Bispesædet i Roskilde

var, som vi har set, ikke en For

anstaltning, der alene blev truffen ved Valdemar den stores

Gave til Absalon. Da Absalon sad paa Roskilde Bispestol,

var det meste af Amager forlængst underlagt Stolen i Lund.

Kongen havde kun Rettighed over en Del af Øen, hoved

sagentlig paa Vestsiden og Midten, nogle formodentlig da af

vandede og ryddeliggjorte Marker og Overdrev. Heraf dan

nedes en By, eller rettere en Hovedgaard: B u rg b y med en

Del underliggende Bol.

Det var dette mindre betydelige

Gods Absalon fik, sammen med meget andet udenfor Amager,

som Tilliggende til sin Borg. Derom vidner ogsaa Byens

Navn. Og det var kun denne ene af Amagers Byer, der

sammen med Borgen og dens øvrige Tilliggende gaves til

Roskildesædet, hvilket forøvrigt udtrykkeligt fremgaar af den