![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0028.jpg)
22
eller Taarnby Kirke være indbefattet; thi senere ses der ikke
bygget nogen Kirke her. Uheldigvis fremgaar det ikke af
Brevet hvorvidt Amager havde en eller to Kirker. Og den
samme Unøjagtighed gentager sig i et langt senere Brev
(1282), samt senere Stadfæstelsesbreve, hvorved disse Kirker,
tilligemed Rødovre, alle hørende under Frue Kirkes Kapitel,
fritages for Præsteafgift af Hensyn til Kapitlets ringe Ind
tægter1). I det Hele er der neppe nogen Tvivl om, at Taarnby
Kirke, ligesom Brønshøj, der i Byggemaade ligner den meget,
er bygget af Absalon i Tiden 117 0— 1190 og at han har
henlagt Kaldsretten til disse og de øvrige Kirker i sit Len
til Frue Kirkes Kapitel. Saaledes er Magleby Kirke da mindst
100 Aar ældre end Taarnby.
Under Lunds Bispestol
har Amager, som vi se, modtaget
sin Indvielse og gjort sin første Indtræden i den Kulturperiode,
som ved Kristendommens Indførelse har spiret og fæstnet sig.
Gennem Kirkens Indflydelse indtraadte roligere og mildere
Livsforhold og Sæder, hvorved det blev muligt for Folket, at
skabe sig faste Ernæringsvilkaar og Hjem, og at bosætte sig
bymæssigt under Kirkens beskyttende Tag og dens Love.
En af den nye Kultur- eller Kirkemorals Grundsætninger
var den, at medens Jo rd en hidtil havde været fri og tilgæn
gelig for alle, blev Kongen nu, som dens udvalgte eller fødte
Hersker, den, der raadede over dens Fordeling og Anven
delse; men det var Kirken, der inspirerede de Love, hvor
efter denne Myndighedsudøvelse fandt Sted. Naar en Bryde
eller Bonde tog et Stykke — eller en «Plov» — Jord i
Brug, faldt han i Kongens Lyd eller Nævn og underkastede
sig, at svare en Tribut deraf, baade til Kongen og Kirken,
samt at yde sin Tjeneste til Kongen og Landets Forsvar.
Den Landgilde, som Kongen tilkom, bortskænkede han i rigt
Maal til Kirken, som Midler til at gennemføre dens store
Opgaver: at bygge Kirker og Klostre, Hospitaler og Stiftel
ser, hvormed Folket kunde vindes og bøjes og Autoritets-
principet i Stat og Kirke gøres gældende. Kirkens Øverster
maatte optræde med Pomp og Værdighed ved Siden af Kro
x) Kbh. Dipi. I. 2. 30. 66.