Previous Page  28 / 185 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 28 / 185 Next Page
Page Background

22

eller Taarnby Kirke være indbefattet; thi senere ses der ikke

bygget nogen Kirke her. Uheldigvis fremgaar det ikke af

Brevet hvorvidt Amager havde en eller to Kirker. Og den

samme Unøjagtighed gentager sig i et langt senere Brev

(1282), samt senere Stadfæstelsesbreve, hvorved disse Kirker,

tilligemed Rødovre, alle hørende under Frue Kirkes Kapitel,

fritages for Præsteafgift af Hensyn til Kapitlets ringe Ind­

tægter1). I det Hele er der neppe nogen Tvivl om, at Taarnby

Kirke, ligesom Brønshøj, der i Byggemaade ligner den meget,

er bygget af Absalon i Tiden 117 0— 1190 og at han har

henlagt Kaldsretten til disse og de øvrige Kirker i sit Len

til Frue Kirkes Kapitel. Saaledes er Magleby Kirke da mindst

100 Aar ældre end Taarnby.

Under Lunds Bispestol

har Amager, som vi se, modtaget

sin Indvielse og gjort sin første Indtræden i den Kulturperiode,

som ved Kristendommens Indførelse har spiret og fæstnet sig.

Gennem Kirkens Indflydelse indtraadte roligere og mildere

Livsforhold og Sæder, hvorved det blev muligt for Folket, at

skabe sig faste Ernæringsvilkaar og Hjem, og at bosætte sig

bymæssigt under Kirkens beskyttende Tag og dens Love.

En af den nye Kultur- eller Kirkemorals Grundsætninger

var den, at medens Jo rd en hidtil havde været fri og tilgæn­

gelig for alle, blev Kongen nu, som dens udvalgte eller fødte

Hersker, den, der raadede over dens Fordeling og Anven­

delse; men det var Kirken, der inspirerede de Love, hvor­

efter denne Myndighedsudøvelse fandt Sted. Naar en Bryde

eller Bonde tog et Stykke — eller en «Plov» — Jord i

Brug, faldt han i Kongens Lyd eller Nævn og underkastede

sig, at svare en Tribut deraf, baade til Kongen og Kirken,

samt at yde sin Tjeneste til Kongen og Landets Forsvar.

Den Landgilde, som Kongen tilkom, bortskænkede han i rigt

Maal til Kirken, som Midler til at gennemføre dens store

Opgaver: at bygge Kirker og Klostre, Hospitaler og Stiftel­

ser, hvormed Folket kunde vindes og bøjes og Autoritets-

principet i Stat og Kirke gøres gældende. Kirkens Øverster

maatte optræde med Pomp og Værdighed ved Siden af Kro­

x) Kbh. Dipi. I. 2. 30. 66.