29 / 185
23
nens Bærere, føre Hofstat og slutte sig til Hærens Førere.
Derfor forlenedes Kirken efterhaanden med store Landbesid
delser, hvoraf den kunde indkræve Skat, som «evig» Eje. Og
derved lagdes sikkert nok Grundlaget for den private Jord
ejendomsret, som Kirken havde sin økonomiske Interesse i at
faa gennemført. Jordens egentlige Bruger maatte fæste den
hos Besidderen for at denne kunde fordre sin Skatteindtægt
deraf som en privilegeret Ret. Snart fik Besidderen ogsaa
Lov til at sælge den som en almindelig Handelsvare.
Jorden paa Amager blev, efterhaanden som den toges
under Kulturdrift, tilegnet Kirken i Lund, først, som vi har
set, af Svend Estridsen, dernæst at Knud den hellige, som i
sit Gavebrev fra Aar 1085 bringer Kirken en stor Del Jord
besiddelser som en Brudegave «paa det den (Kirken) bestandig
maa være en Brud til det Lam, som borttager Verdens Syn
der». Senere føjede Erik Emun en stor Del af Øens Vest
side til, saaledes at der da har været henved 30 Bol under
Stolen i Lund. Endelig skænkede Valdemar den store Resten
af Amager, omkring en halv Snes Bol, til Biskop Absalon.
Hvilke Indtægter eller Rettigheder Kirken fra Begyndelsen
af har havt af Jorden, eller rettere: hvad disse har beløbet
sig til i Penge, lader sig ikke sige; men de har næppe
været overdreven byrdefulde for Yderne at svare. Kirken
besad den samme ubetingede Højhedsret over den Jord, den
modtog, som Kongen ellers havde over Landet, saaledes
Domsret og Retten til Sagefald og «Vrag», (Strandret) samt
Retten til Gæsteri- og Ledingsafgift imod at stille visse Hær
folk eller, som her, Baadsmænd til Kongens Raadighed, naar
det forlangtes, desuden Retten til Landgilden og Tienden.
Landg ild en af en almindelig Bol var vistnok i de fleste
Tilfælde et Pund eller en Mark Sølv (libras), dog sikkert
en
lødig
Mark. At Værdien af en saadan ikke var saa
ganske lidt, se vi deraf, at der ved Oprettelsen af Præsteem
beder (Præbender) som Regel blev tillagt disse Landgilde
ydelsen af 8 å 10 Bol, samt maaske en Del af Tienden, der
dog først paalagdes af Knud den hellige som tvungen Afgift,
løvrigt blev T ienden indført som en særlig Kirkeskat, der
skulde svares af enhver Bonde med Tiendedelen af hans Avl