44 / 185
3§
Demmin paa deres Privilegier i Sundet, nævner heller ikke
Dragør, skønt dette Sted aabenbart har været underforstaaet
i Ordene: in Scania et in omnibus finibus et terminis regni
dacie.
Og da Lübeck 1337 besværer sig til Wismar og
flere Stæder over Sildetøndernes ulige Størrelse, nævnes
Skaane og andre Steder1).
Endelig se vi, at flere af de
Privilegier, som Valdemar Atterdag gav 1342, saaledes
paa Stralsunds og Kampens Fed paa Dragør, mere var Ud
videlser og Stadfæstelser af ældre Rettigheder end Indrøm
melser af nye. — Alle disse Omstændigheder maa betragtes
som rimelige Grunde for, at Hansetrafikens Indtræden paa
Dragør er sket langt tidligere end det fremgaar af de histo
riske Kendsgærninger.
Naar Forholdene indtil Valdemar
Atterdags Tid er hyllede i et vist Mørke, saa er Aarsagen
sikkert ikke mindst den, at Amager og dermed Dragør da
hørte under Roskilde Bispestol og at Kongerne ikke uden en
Overenskomst med denne har kunnet meddele de nødvendige
Friheder for at drive Trafiken her. Og ad hvilke Veje saa-
danne Friheder da er bleven givne, vil formodentlig ingen
sinde blive oplyst.
Endnu en Omstændighed, som taler for, at Dragør ikke
under Bispestolens Herredømme har ligget uberørt af Hanse-
aterne, maa i Forbigaaende paapeges, den nemlig, at de ven
diske Skaanefarere tidligt og stadigt nærmede sig Kjøbenhavn,
hvor Bispen havde sit Hovedsæde, og at de med Held fik
dannet sig et Handelsfaktori her, baseret paa Fiskeritrafiken.
Det tillodes vendiske Købmænd at slaa sig ned i Staden;
allerede 1268 fandtes der et tysk Handelskompagni.
For
selve Fiskeriet laa Kjøbenhavn imidlertid for afsides; dette
maatte foregaa fra Fiskerlejerne, og som saadant laa Dragør
baade nært og bekvemt.
A f
P rivileg ier paa Dragør
stamme de ældste, der hid
til er fundne og som tage direkte Sigte paa denne Plads, fra
Valdemar Atterdag, 1342. Ti Aar tidligere træder Stedets
Navn historisk frem hos en tysk Forfatter, der omtaler de
holstenske Grevers Kamp om Danmark og fortæller, at der
*) Sartorius: Gesch. d. Hanse II 310 .
Mechl, Urkundenb. IX. 11.