52 / 185
46
Skaane 1650 besøgte Dragør, fandt han her en Plads, betegnet
med Grændsekors paa den Maade som Feddene afmærkedes,
om hvilken det endnu fastholdtes i Beboernes Erindring, at
den var Danzig’s (det preussiske?) gamle Fed. Der fandtes
endnu Bygningsrester af Kompagnihuset derpaa1). Man fristes
imidlertid til at tro, at Dragørboernes Erindring har slaaet
fejl og at den Plads, her er Tale om, har været Stettins Fed,
som først blev forladt i Christian d. 4des Tid og saaledes
endnu 1650 kan have vist tydelige Spor. Et Fed tilhørende
Danzig i det 16. eller i
7
. Aarh., er der neppe Spor af Grund
til at tro det har været. Og hvorvidt Colberg har fortsat
Trafiken paa Dragør saa længe, at det kan have været det
preussiske Fed, der endnu 1650 var Rester af, er dog mer
end tvivlsomt.
A f
danske Købstæder
, som har havt Rettigheder til at
tage Del i Handels- og Fiskeritrafiken paa Dragør, kan næv
nes foruden Kjøbenhavn: Helsingør, Roskilde og Ribe. Men
mange andre Byers Borgere drog i Fiskeri- og Markedstiden
hertil for at købslaa med Hanserne.
Saaledes ses det af et
Brev, at Margrete Pederszdatter wdj
Mariebo
1488 soldte
och schiødte Margrete Byszemesters wdj Kiøpnehaffen enn
boed paa Dragør liggendis wdj Nyennstrate wed stranden,
sonden op thill thennd bode sted, som ligger nest wed sorte
brødre capeile aff Roschildt. Margrete Bøszemesters solgte
atter Boden 1490 til en Hanseat, Jørgenn Deterdes2). Natur
ligvis har Kjøbenhavns Borgere og Fiskere fra første Færd af
taget den største Del i Trafiken herude, baade paa Handelens
og Fiskeriets Omraade. Fra den tidligste Tid er Forholdet
ganske ubelyst, formodentlig af den foran omtalte Aarsag, at
baade Staden og Lejet hørte under Bispestolen, der har ordnet
det gennem sin Foged eller Lensmand. Det egentlige, offent
lige Handelsmarked blev dog sikkert først oprettet af Valde
mar Atterdag da han fik Lenet og Amager overladt. Kjø
benhavns Fed paa Dragør viser sig da at have været et af
de første paa Stedet; dets Beliggenhed ved Siden afWismar’s,
x) Hirsch: anf. Sted.
2) Ældste danske Arkivregistraturer IV . 76.