57 / 185
5i
Aske og forkullet Træ, undertiden aflejret i forskellige Lag,
som tyde paa en lang Dannelsestid. I særlig stor Mængde fore
kommer Skaar af de kendte «hollandske» Stenkar1), der benyt
tedes som Drikkekar. Leraffald, Brokker af Munkesten og
Tagsten og store Spigersøm vidne om faste Bygninger. Paa
Steder, hvor Terrænet antagelig har henligget temmeligt ube
rørt, findes firkantede Forhøjninger i Jordoverfladen, 40 å 50
Al. lange, 20 å 30 Al. brede, kun adskilte ved sveje eller
lave Fordybninger og med en bred Lavning bag ved (hvor
Opfyldningen er taget og hvor Afløbet kunde synke hen).
Der er neppe Tvivl om, at det er Bodepladser fra den senere
Brødbakke og Drikkekar fra Hansetiden, fundne paa Dragør.
Hansetid, hvad en videnskabelig Undersøgelse mulig vilde
kunne skaffe Beviser for2). Det var dette Terræn, en jævn
og flad Strandbred, der dannede det rent praktiske Grundlag
for Hansetrafiken paa Dragørlejet; men Trafikens Existens
b I Virkeligheden var Stentøjet af rhinsk Fabrikat
2)
Nationalmuseet har 1896 under Ledelse af Assistent
Vilh. Boye
og
1897 under Ledelse af Arkitekt
Aage Mathiesen
ladet foretage nogle Grav
ninger paa flere Steder, dels paa cSamsengene», dels paa Løkken eller Sta-
vangermarken, hvor Jorden i lange Tider har været opdyrket.
Ved disse
Gravninger fandtes Rester af Bygningsfundamenter og Brolægninger, samt ad
skillige Brønde af den karakteristiske Type: 2 å 3 Sildetønder stillede oven
paa hinanden i Jorden, uden at man dog deraf kunde se Bodernes Størrelse
eller Afstand fra hinanden.
I Brøndene fandtes forskellige Brugsgenstande.
4*