![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0088.jpg)
82
Søen, skulde det bringes til Fogdens Feld og Fogden skulde
betale Arbejdsløn derfor (§ 6). Dobbelspil maatte kun finde
Sted «in dat handuth»1) (§ 25). Ingen Falskspillere («tre
ringe») maatte have Adgang til Lejet (§ 47). Ingen maatte
straffes for Gæld, som gjordes paa Dragør, naar han havde
lovet at betale den inden han forlod Lejet (§ 35).
Til Afgørelse af de vigtigere Sager ses det, at de for
skellige Stæders Fogder og Oldermænd har dannet et lokalt
Raad for Dragørlejet; dets Kendelser kunde appelleres til
Skaanefogedraadet og videre til Raadet i Lübeck som højere
Instans. Saaledes opstod der her i Aaret 1500 en Tvist
mellem Borgerne af Colberg og Treptow om, hvilken af disse
Stæder, der var den ældste (d. v. s. tidligst indtraadte) i
Hanseforbundet, da deres Fogder eller Oldermænd efter denne
Anciennitet skulde tage Sæde i Kompagniet, naar Raadet
holdtes. Sagen verserede endnu 150 22) og det ses ikke hvad
Udfald den fik; men den vidner om, at et saadant Fogedraad
har bestaaet paa Dragør endnu paa den Tid.
Fogdernes Lønninger bestod væsentligt i en vis Del af
de Bøder og andre Indtægter af Sagefaldet og Tolden paa
Lejet. I Moten hedder det saaledes ofte, hvor der er Tale
om Bøders Idømmelse: «de helfft dem vågede vnd de ander
helfte den olderluden». løvrigt modtog de Gratialer af Køb
mændene i Form af Nødvendighedsartikler; exempelvis ses,
at Skaanefogden for Stettin har modtaget V2 Dusin Støvler
og en anden Gang en Td. Vin til at gøre Opvartning med.
— Stettin havde gerne ved Siden af sin Skaanefoged to eller
tre Underfogder og flere Oldermænd paa Dragørlejet, og da
denne Stads Fed her var dens anséligste og vigtigste Plads,
betragtedes det som en Forfremmelse at blive forflyttet hertil
fra Skaane3).
De kirkelige Forhold
paa Dragørlejet er for saa vidt
mærkelige, som der — vistnok paa samme Tid — gaves
Plads for forskellige gejstlige Ordener, hvis Præster sendtes
hertil for at varetage Gudstjenesten.
1436 fik nemlig Augu-
*) Formodentlig et Samlingssted eller Marketenderi.
2) Hans. Geschichtsquellen IV. 20 og 23 ff.
3) Balt. Stud. X X X V II. 270 ff.