92 / 185
86
muligt. Da Forsamlingen mødte ved Korset, hvor Oplæs
ningen skulde foregaa, stillede Hanserne sig op paa den ene
Side øjensynlig forberedte paa et Angreb og Fogderne red
over til dem for at tale dem tilrette. Imidlertid kom Dan
skerne dragende med fem Bannere og i stort Antal forsynede
med svært Værge, nogle med Spyd. Den lybske Foged red
imod dem og bad dem være medgørlige. De indskrænkede
sig da til at gribe to af de hansiske Folk, hvilke de antog
var Ophavsmænd til den rygtede Overlast, og gik dem haardt
paa Livet; den ene fik Hovedet forslaaet, den anden fik af
hugget en Finger; — iøvrigt truede de med at slaa dem alle
ihjæl! Det lykkedes dog Fogderne at bringe Parterne til Ro,
saa videre Skade afværgedes. Moten blev oplæst og besvoret
og der sluttedes Fred1).
Optrinet synes ikke at have havt nogen øjeblikkelig
Hindring for Trafikens Fortsættelse til P'ølge — et midler
tidigt Forlig med Regeringen maa være truffet — , men den
fik et for Hansestæderne meget uheldigt og langvarigt Efter
spil. Efter Fiskeriets Slutning, 6. Olctbr., samme Aar op
toges Sagen til Behandling paa et Møde i Kjøbenhavn. Paa
dansk Side var mødt Biskoppen af Roskilde, Dronningens
Hovmester, flere Riddere, Borgmestre og Raadmænd, Udsen
dinge fra Malmø o. fl. Paa hansisk Side: Skaanefogderne fra
Lübeck og Stettin, Repræsentanter for Stæderne Stettin, Stral
sund, Wismar, Anklam og Yijsdom. I Kongens Fraværelse
indgik Dronning Dorothea et Forlig, hvorefter Stæderne inden
Dionysii Dag (tre Dage senere) skulde udrede 400 rhinske
Gylden i Erstatning til de skadelidte danske Folk, særlig fra
Kjøbenhavn, Malmø og Landskrona, for Vold, Rov, Brand,
Slag, Mord og Fangenskab. Dog forbeholdtes Kongens Ret
til Sagefaldsbøde. Der kunde altsaa naarsomhelst rejses et
nyt Krav og Stæderne var meget betænkelige derved; de
ønskede snarest Sagen bragt ud af Verden, men Kongen lod
den staa hen. Næste Aar henvendte Stæderne sig til Dron
ningen om Lejde under Skaanerejsen, hvilket de ogsaa fik
Hanserecesse 2 Abth. V. 257.