AmagersHistorie

Hansefogderne havde paa deres Side en lige saa udstrakt

Myndighed i alle Sager vedrørende Stædernes Forhold og

deres egne Folk. De havde Ret til at dømme i alle mindre

Retssager paa deres Raads Vegne, ja overhovedet i alle Sager,

som den Stæderne ved deres Privilegier givne Jurisdiktionsret

omfattede, den nemlig, at deres Borgere eller Folk ikke af

dansk Øvrighed kunde idømmes nogen Straf eller Bøde, und

tagen for Rov eller Drab, der gjaldt Haand eller Hals.

Stædernes Vedtægter — Motebogen — indeholdt derfor

ogsaa mange Bestemmelser, som tilsigtede at holde stræng

Orden og Justits paa Feddene for ikke at komme i Konflikt

med den danske Øvrighed og komme udenfor Privilegiernes

Rækkevidde. Det skinner igennem disse Bestemmelser, at

Forholdene paa Feddene har været spændte, saa man har

maattet tage strenge Forholdsregler for at hindre Udbrud

af voldsom Natur.

Dragørmoten af 1470 forbød at føre

nogetsomhelst Vaaben, «nenen bandtstaken dregen nock an-

dere wapene»1) (§ i). Ingen maatte foraarsage Uro, Klam

meri eller Opløb,

eller tage Parti for dem, som gjorde

sig skyldige deri;

men skete det, skulde Enhver søge at

udfinde Ophavsmændene og melde dem til Øvrigheden og

iøvrigt holde sig paa sin egen eller sin Købmands Feid

eller i sin Skude (§§ 13, 14 og 15). Vognførerne maatte

ikke føre Kniv eller Kølle, ejheller opholde sig paa deres

Købmænds Pladser uden Tilladelse (§ 17).

Ingen maatte

forbinde Saar uden Fogdens Vidende (§ 28); Forseelse

herimod strafledes med Bøder paa indtil 10 lødige Mark

— paa den Tid en ansélig Sum.

Fogden havde Myn

dighed til at

støde til Pælen

sætte i Stage

2); men Ingen

maatte dog stødes til Pælen uden hans Oldermand var til

Stede (§ 38). Og ingen troværdig Mand, der kunde sætte

Borgen for sig, maatte sættes i Stagen (§ 16). Opsætsighed

mod Øvrigheden eller mod Fogdens Tjener, der gik i Fog

dens Ærinde eller

paa Rettens Vegne, droges strengt til

Rette. — A f andre Bestemmelser til Forebyggelse af Ufred

maa nævnes: Naar Nogen fandt et Garn eller et Anker i

x) «Bandtstaken» var sikkert Hasselstokke, som bruges til Tøndebaand.

Vistnok det samme, som at stryge til Kagen og sætte i Gabestokken.

Amagers Historie.