82 / 185
76
maatte ikke vægre sig ved at lade det krympe; et halvt
Stykke skulde indeholde 19 Alen. Kirsej, Foerdug eller Lær
red, der solgtes i Stykker paa et helt, halvt eller kvart Hun
drede Alen, skulde være krympet (§§ 56, 57 og 58). Rhinskvin
maatte kun udtappes efter det lybske Maal, «dat quartier»
(V4 Stob) for 3 Hvid (§ 50).
Ølindførselen
til Dragør, der vistnok var særlig forbeholdt
Stralsund, omtales ikke i Moten; men selvfølgelig var den en
vigtig Handelsfaktor. Ølaccisen spillede stadig en fremtræ
dende Rolle i Privilegieforhandlingerne, et Tegn paa Afsæt
ningens Omfang. Vore egne Folk var — siger Nyerup —
meget hengivent til Nydelsen af det tyske
0 1
; de solgte gerne
Klæderne, eller Koen af Baasen, ja skulde de end tigge der
til, for at faa det. De større Hansestæder havde derfor deres
egne Bryggerier og Øllet gik i Handelen under mange for
skellige Navne: Sundestøl, Pryssing (preussisk
01
), Mumme
(brunsvigsk), Kakebille osv.
Nogle enkelte
Varepriser
i det 15. Aarh. kan det maaske
have sin Interesse at se:
1 Td. tysk
01
kostede. . . . 18 Skili. (i Lod Sølv).
1 » Smør
6 Mark.
i Side Flæsk ........................ 2 »
1 Oxe....................................... 2 »
1 Tdr. R u g ................... Vs— 1 »
Et Stk. Kirsej, 3 0 ^ 2 Al. 8— n »
En Td. Sild kostede omkr. 1400 ca. V2 Mark, omkr.
1430 var den stegen til 4 Mark dansk, 1481 var den oppe i
en forbausende Pris, nemlig 17 Mark1). Men iøvrigt holdt
den sig omkring 1500 og længe derefter i 5—6 Mark, en
Pris, der svarede til mindst lige saa mange Tdr. Rug. At
Prisen var saa høj, skyldtes væsenligst dens Efterspørgsel som
Fastespise.
Det var ikke underligt at forskellige Stæders
Købmænd gjorde P'orsøg paa at formindske Sildetønderne,
saa der maatte foreskrives strænge Straffe for at bringe
b Hirsch: Danz Handels- u. Gewerbegesch. 240 ff.
En Mark var om
trent en Lod Sølv.