AmagersHistorie

skulde han staa til Rette derfor (§§ 4 og 5). Flydereb, Garn

og Maskerne skulde have deres bestemte Maal (§ 37). Saa-

fremt den, der havde bortfæstet sig for Fisker, være sig som

Styrmand eller Roer, brød sit Fæstemaal i Utide, skulde han

ikke nyde «Borgen» (som god Forbundsfælle), men staa til

Rette derfor. Dersom en Fisker afbrød Fiskeriet før Dionysi

Dag imod sin Skippers Vilje og Skipperen klagede derover,

skulde han staa til Ansvar overfor Fogden og Oldermanden

(§§

°g

)- Ligeledes skulde den staa til Ansvar, der

efter Fiskeriets Ophør kastede sin Ballast i Søen uden at gaa

saa nær til Land som muligt dermed — for ikke at forringe

Søens Dybde for Sejladsen — [§ 55).

Fangstens Tilberedning

indeholder den nævnte Mote

for Dragør ogsaa nogle Bestemmelser af megen Interesse.

Dette Arbejde var ingenlunde det mindst vigtige og det kræ

vede baade Kræfter og Omhu. Rensningen, Sorteringen og

Nedlægningen fordrede, af Hensyn til Sildens Anvendelse som

Handelsvare, paalidelige Folk og til Transporten af de pak

kede svære Tønder, der hver indeholdt 16— 17

med til

hørende Kvantum Salt, maatte der, med Datidens primitive

Hjælpemidler, gode Kræfter. Antagelig har Fiskerne maattet

tage Del i dette Arbejde. Men desuden havde Købmændene

til deres Raadighed forskellige Funktionærer, som anvendtes

dertil, saaledes «Schutenjungen», «Wagenkerle», «Grumkerles»,

«Pramkerles», «Munderick» — i Christiern den 2dens Tid

nævnes ogsaa «Gællekoner» og «Læggekoner» paa Kronens

Salteri. — Det synes tvivlsomt, at Hanseaterne selv har med

ført Kvinder hertil eller at de i det Hele taget har benyttet

Kvinder til Arbejdet ved Nedsaltningen. C. F. Allen omtaler

derimod «varende Vrouwen», der søgte Ernæring paa Fed

dene som Skøger. Men i den senere Periode benyttedes sik

kert danske Kvinder som Gællekoner samt til Nedlægningen.

Til

Gælningen

benyttede Hanseaterne iøvrigt deres «Grum

kerles», tilsyneladende helt unge Knøse; thi Moten forbød at

gøre dem Fortræd (§ 30). Affaldet («Grum») skulde føres i

Stranden, dersom det ikke kunde finde Anvendelse som Svine-

føde. —

Nedlægningen

af Silden var, som sagt, vigtig og

fordrede stræng Iagttagelse af de givne Regler. Der maatte