Previous Page  81 / 185 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 81 / 185 Next Page
Page Background

75

Fiskerne kunde styrte Silden og hvorfra den solgtes (§§ 7,

8, 3 1, 32 og 43). Det var strængt forbudt Pramførerne og

Schutenjungen at opkøbe Sild lige som at sætte Købere om­

bord i Skibe, der fiskede med Dragevaad1) (§§ 33 og 34).

Som almindelige Handelsregler gjaldt, at Ingen maatte

ligge som Købmand paa Feddet uden sin Oldermands Sam­

tykke (§ 45) og at hverken Forprangere eller Mæglere havde

Adkomst dertil (§§ 8 og 22). Guldpenge og mindre Mønt

skulde tages til samme Værdi, som de gjaldt for paa Skaane

(§ 51). Smør maatte ikke sælges paa Feddet i hele eller

halve Tønder, men kun i mindre eller løs Vægt (§ 36). Han­

del eller Forprang med fersk Fisk, som Torsk eller Aal,

maatte ikke finde Sted; kun dem, der fiskede saadan, maatte

falbyde den (§ 49).

Om

Ind- og Udskibning

gav Moten ogsaa mange strænge

Regler. Ingen maatte ride i Søen om Morgenen før Kurven

var hejst af Tolderen som Tegn paa, at Handelen kunde be­

gynde (§ 10). Vognkarle eller Pramførere maatte intet Gods

føre paa Land efter Solens Nedgang (§ 19). Prammen maatte

ikke ligge ved Skibene; dens Folk maatte ikke benyttes til

at sætte Skibsfolk ombord; dertil havdes Schuttenjungen. Kun

Pramkarle maatte benyttes til at lægte Skibene og kun Pram­

førerne maatte for Betaling sætte Skibsfolk ombord, naar de

fremviste et Tegn, som gav Ret dertil, fra Fogden (§§ 26 og

33). Prammen maatte ikke overlastes; skete det, var det paa

Købmandens eget Ansvar. Vogne, der ikke kunde bære en

Fuder Sild, skulde man brænde. Hvis en Vognfører væltede

med sit Læs og ikke hjalp til at bjerge det, skulde han be­

tale Godset (§§ 20, 21, 42). Skuderne maatte ikke ligge

fastgjorte til hinanden i Søen; enhver skulde kaste sit Anker

saaledes, at den ikke spærrede Passagen, De Skuder, der

laa i Vejen for andre, skulde først lette (§§ 27 og 48).

Endelig gaves nogle Regler om Udskæring af Klæde og

Linned, samt Udtapning af Vin. Den, der vilde udskære

Klæde, skulde enes med Skræderen (Oldermanden) derom og

give ham sin Rettighed derfor. Og den, der solgte Klæde,

Et Redskab, der benyttedes af danske Fiskere, men som de hansiske

ikke havde Ret til at bruge.