76 / 185
70
han anslog den samlede Nedsaltning paa de i Brug værende
15 Lejer til 360,000 T d r.1) — Efter en anden Beretning fra
1 520erne ses, at der da deltog i Fiskeriet over 7500 Baade,
hver Baad med 5—6 Mand2).
Paa det sidstnævnte Tidspunkt var Dragør allerede bleven
en mindre søgt Plads ved Regeringens afvisende Holdning
eller ligefremme Modstand. Men indtil Tiden omkring 1500
har Fiskeriet neppe været mindre her end paa de andre
Skaanepladser. Sammenholde vi Kronens Toldindtægter osv.
af Falsterbo og Skanør, der for 1494 beløb sig til ca. 2000
Mark, med de samme Indtægter paa Dragør for 15 18 , nemlig
665 Mark, og tage Hensyn til at flere Stæder i Mellemtiden
havde forladt Dragør og at Markedet var ophørt, saa synes
det, at Fiskeriet her gennemgaaende endnu maa have været
mindst halvt saa stort, som paa Skanør og Falsterbo tilsammen.
Naar dér da 1494 saltedes 50,000 Tdr., maa der for Dragørs
Vedkommende kunne paaregnes mindst 25,000 Tdr. Og dette
Tal vil neppe være langt fra at svare til den gennemgaaende
aarlige Fangst, der tilberedtes paa Dragørlejet gennem det
14. og 15. Aarh. —
Fiskeriets Udøvere
var gennem lange Tider, navnlig efter
Stralsundfreden 1370, vistnok hovedsagenlig fremmede —
hansiske — Fiskere, der stod i Købmændenes Tjeneste. Det
ses baade af Kong Valdemars og Erik af Pommerns Privilegie-
indrømmelser, at disse gjaldt saavel Fiskeri som Nedsaltning
og Handel. De danske Kystbeboere havde vanskeligt ved at
gøre sig gældende overfor den kompakte Hansemagt, der da
mødte frem under Fiskeriet, og da Handelen tilmed var i
dens Hænder, havde Købmændene let ved at favorisere deres
egne Fiskere. Først ved en kraftig Indgriben fra Regeringens
Side med Trusler om nye Toldpaalæg og Rettighedernes Ind
skrænkning, lykkedes det efterhaanden at bringe Fiskeriet til
dels over paa danske Hænder, lige som forøvrigt ogsaa Han
delen. Efter Midten af det 15. Aarh. synes Fiskeriet at have
været nogenlunde ligeligt udøvet af fremmede og danske Folk.
Hans. Geschichtsquellen IV. 126.
2) Sst. p. X L