![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0075.jpg)
69
jevn, rigelig Mængde gennem Sundet, ikke i saa overraskende
Stimer, som undertiden viste sig ved Skanør og Falsterbo.
— Efter en Indberetning fra Stettins Skaanefoged til Stadens
Raad 14 14 , var der da ved Skanør tre Dage i Træk ind
truffet saa mange Sild, at Tønden købtes for 3 å 5 Skiil.,
medens den paa Dragør og i Malmø kostede 10 å 11 Skili.
Man kunde ikke naa at faa Fangsten saltet, saa en stor Del
maatte ligge Natten over uden Salt. Prisen paa en Td. Salt,
som paa Dragør kostede 5 Skili., steg paa Falsterbo til 7 å
8 Skiil.1). — Nogle Aar senere klages der over Sildens Ude
bliven; den søgte andre Veje, fangedes i Mængde ved Rugen
og i Belterne; Skaanelejerne truedes med Ruin.
Men i
i46oerne bragte den atter Liv og Røre i Sundet. Under det
Sammenstød, der fandt Sted paa Dragør 1463, var der efter
Skaanefagdens Beretning 20,000 Mand tilstede «paa Marken»
under Skaanetrafiken, en ansélig Hær, selv om den har været
fordelt paa forskellige Lejer, hvad man af Beretningen ikke
kan se2). I I470erne var Fangsten atter siettere end den i
umindelige Tider havde været, saa Fiskerne forlod undertiden
Lejerne ved Mikkelsdag3). Og atter i 8oerne, indtil Midten
af 90erne, fremkom Silden i overordentlig rig Mængde, ja 1492
og 93 var Fangsten saa overvældende, at det ikke var muligt
at skaffe Salt og Tønder til den, saa en stor Del maatte
kastes unyttet bort4). 1494 angives Fangsten ved Skaane til
50,000 Tdr. — I Begyndelsen af det 16. Aarh. klages atter
over stærk Nedgang.
1509 skriver Danzigs Gesandt hjem
fra Hansemødet i Kjøbenhavn — ganske vist allerede 11 .
August — at Udsigterne for Skaanetrafiken var ringe, da der
paa Malmø, Falsterbo og Dragør var ringe Tilgang, baade
af Sild og af Fiskere5). Senere gik det afvexlende op og
ned.
1537
, mens Dragørlejet laa øde, saltedes der efter
Skaanefogdens Beretning 96,000 Tdr. alene paa Falsterbo og
J) Hans. Urkundenb. V. p.
594
*
En Skilling havde da en ikke ringe
Værdi.
2) Hans. Geschichtsquellen IV. X L I.
3) Grautoff: Liib. Chron. 400.
4) C. F. Allen: De tre nord. Rigers Hist. 4. 1. 72.
5) Hanserecesse 3. Abth. V. p. 551.