AmagersHistorie

Den Tid, i hvilken Lejet benyttedes, kaldtes

Skaanetiden,

en bestemt Aarstid, som de hanseatiske Skaanefarere betrag

tede som deres Høsttid og fløj ud paa deres «Skaanelejer»,

hvorunder Dragør regnedes, for et vende hjem med en gylden

Høst. Skaanetiden indtraadte oprindelig ved Jacobi Dag, d.

25. Juli, saaledes at man kunde have Lejerne i Orden og

være klar til at modtage Silden, naar den viste sig, og tage

fat paa Fiskeriet nogen Tid forinden Markedet indtraadte,

nemlig paa Bartholomæi Dag, d. 24. August. Som Regel

regnedes selve Fisketiden til to Maaneder og skulde ophøre

samtidig med Markedet, paa Dionysi Dag, d. 9. Oktober,

medens Markedstiden varede sex Uger. — Den 9. Oktober

var, i al Fald senere hen, alle de Forrettigheder, som Han-

serne havde m. H. t. Told og andre Afgifter, uvægerligt

forbi, og hvis der fiskedes eller handledes ud over denne

Dag, krævedes der ny Aarsafgift af Boderne og nye Afgifts

forhold indtraadte, ja maaske konfiskeredes Fangsten; thi da

maatte vore egne Fiskere have Eneret til at fiske til deres

Vinterforsyning. — I den senere Hansetid blev, særligt for

Dragørs Vedkommende, Fisketiden indskrænket til at skulle

ophøre paa Mikkelsdag, d. 29, September, idet Kong Chri-

stiern d. iste forbeholdt -sig Ret til i de ti saakaldte Løbe-

dage eller Respitdage at disponere over Fiskeriet og at give

Fiskerne Lov til i den Tid at salte Fangsten for egen Reg

ning. I selve Fisketiden maatte nemlig ingen Fisker salte

mere end en halv Læst (6 Tdr.).

Med Fiskeriet synes man at være gaaet i Gang uden

særlig Højtidelighed, medens Markedstiden aabnedes under

Iagttagelse af visse Formaliteter. Kongens Foged og Tolder

gav Signalet til Aabningen ved at lade en Rytter ride om

kring Feddene med den kongelige Fane. Derefter samledes

man — formodentlig for hvert Feds Vedkommende — for at

høre Motebogen, som skulde oplæses baade paa Dansk — af

Tolderen — og paa Tysk — af Skaanefogden. Endelig fandt

der en Gudstieneste Sted, enten under aaben Himmel paa

den frie Mark og ved Hjælp af et flytteligt Alter, eller i

det Kirkehus eller Kapel, som vi har set, der fandtes paa Dragør.

Motebogen

var en Lovbog, der indeholdt de Regler og