AmagersHistorie

kun lægges ens Sild i Tønderne, de maatte ikke blandes med

en tarveligere Slags, «Schalback», eller «halen», eller urensede

Sild (§ 52). Silden deltes i tre Kvaliteter og Tønderne mær

kedes derefter med én, to eller tre Ringe, der betegnede Va

rens Godhed: 1) den

fyldte

Høstsild; 2) «Matken» eller «Ma-

jeckenherink», den, hvis Rogn og Mælk varblød;

3) den

tomme

Sommersild. Købmanden maattedesuden forsyne sine

Tønder med sit Bomærke1). — løvrigt var det forbudt at

nedsalte ombord i de større Skibe under Straf af 10 lødige

Mark, lige som det var forbudt Engelskmænd at nedsalte,

enten selv eller i Komplot med

andre, under Straf af Godsets For

tabelse '(§§ 11 og 12). Fiskerne

maatte selv kun salte 6 Tdr. hver

og først efter Mikkelsdag (§ 29).

Til Transporten benyttedes Vogne

og Pramme, der førte de fyldte

Tønder ud til Skibene, og dertil

tjente Wagenkerle og Pramkerle,

samt de saakaldte Munderik eller

Pramførere. —

Handelen

indeholdt selv

følgelig Moten en lang Række Be

stemmelser, da det var denne, der

var den egentlige Drivkraft i hele

Trafiken. Og det var maaske end-

ogsaa i mindre Grad Sildehandelen,

hvorom Interessen drejede sig, end

om det almindelige Handelsmarked, selv efter at Markedet paa

Dragør (1443) blev indskrænket ved Oprettelse af Markedet

i Kjøbenhavn. Hansekøbmændene førte fremdeles deres Varer

til Dragør, hvor de ombyttede og solgte dem fra deres Bo

der; derimod var Omladningen fra Skib til Skib i Søen vist

nok ikke mere tilladt. De indførte saaledes allehaande Kram-

vafer, Klæde og Linned, Krydderier,

, Vin, Salt m. m. og

opkøbte foruden Silden Korn, Kvæg, Kød, Huder, Talg osv.

x) Ved Nationalmuseets Udgravninger paa de pommerske Pladser paa

Dragør er der fundet Tønder med disse Mærker:

Sildetønde fra H ansetiden funden

ved Udgravning paa Dragør

(Nationalmuseet).