AmagersHistorie

De beherskede endnu i det 15. Aarh. hovedsagenlig Landets

Handel og mødte paa dette Omraade endnu ingen særlig

stærk Modstand af vore egne smaatkøbende Handélsskippere.

Efter at have været en Frihavn for Hansetrafiken gennem

Hundrede Aar, var Dragør endnu gennem mindst lige saa

lang Tid en Stapelplads, hvor den hansiske og den danske

Handel mødtes under Sildefiskeriets vexlende, lunefulde Ud

foldelse, hvor Handel og forskellige Haandværk og grovt Ar

bejde gik Haand i Haand og hvor et underligt blandet og

broget Erhvervsliv trivedes under foreskrevne Regler. Kjø

benhavns Borgere havde saaledes, lige som Hansestædernes,

Ret til at skære Klæde og drive al Slags Købmandsskab,

men desuden fik de 1443 Eneret til at sælge «flaaet» Kød,

dog ikke fra mere end 25 Boder1). Hanserne, der saltede

og udførte Kød, maatte ikke mere slagte selv, en mærkelig

Ordning, som ogsaa Moten havde en Bestemmelse om: Ingen

maatte sælge eller falholde Kød uden «de Knakenhauwer»

under Straf af to lødige Mark til Fogden (§ 24). Handels

omsætningen foregik enten paa det aabne Marked, som holdtes

dagligt, eller fra de talrige Boder, som hver Stad havde paa

sit Fed. De mer eller mindre solide Boder har dog neppe

kunnet tjene til Opbevaringssteder for Varerne; i dette Øje-

rrfed har man formodentlig benyttet det mere solide Kom

pagnihus, som Stæderne synes gennemgaaende alle at have

havt paa Feddene. — At Omsætningen gik livlig fra Haan

den, kan følgende Bestemmelse maaske tyde paa: Intet Skib

maa ligge i Sundet paa Strømmen mere end en Nat — under

Bøde af 10 lødige Mark (§ 46).

Handelen drejede sig selvfølgelig ogsaa i væsentlig Grad

om Silden. Den stærke Rift, der som Regel var om Fang

sten, foraarsagede let Misbrug og Uenighed under Opkøbet,

saa der maatte foreskrives Regler derfor. Ingen maatte ride

i Stranden for at søge Forkøb paa Silden, ejheller gaa neden

for Korset eller Pælen, som viste Grænselinjen mellem Fisker

nes og Købmændenes Pladser, for at komme først. Køb

mændene maatte ikke indrette Styrterum (Rum, hvori Silden

kunde styrtes). Paa Stettins Fed skulde findes 10 Kar, hvori

b Kbh. Dipi. I. 163. Bilag X IV .