AmagersHistorie

Men det var vistnok kun de danske Folk, der erhvervede sig

Ejendomsret til deres Pladser; de hansiske synes kun at have

havt en hævdvunden Brugsret, som der ikke var nogen nær

liggende P’are for at miste saa længe de vedligeholdt For

bindelsen med Pladsen og svarede Jordskylden deraf. — Stæ-

derne sikrede ogsaa deres Borgere gensidig Ret til deres

tidligere Pladser. Vi se saaledes af «Wilkur der Wismarer

Dragørfahrer» af 1390, optagne i det kjøbenhavnske tyske

Kompagni’s Skraa, at den Bodeplads, en Mand tidligere havde

benyttet, havde han første Ret til; men dersom en anden

havde taget den i Brug og bygget derpaa, skulde den første

dog erstatte ham Bygningen.

Med Vold at fortrænge en

Borger fra sin berettigede Plads strafifedes med en Bøde af 6

Tdr.

, samt Ærestab1). Naar en af Stæderne af en eller

anden Grund lod sine Bodepladser henligge ubenyttede, hændte

det ogsaa, at en anden Stads Borgere tog nogle af dem i

Brug og betragtede sig som Besiddere deraf. Saaledes sé vi

1463 at en Wismarer, Peter Langejohan, beklagede sig over,

at Hans Krune af Lübeck havde taget hans bebyggede Plads

paa det wismarske Fed i Besiddelse, uagtet den med Rette

tilhørte Langejohan og hans Børn, hvilke han for Raadet i

Lübeck paastod indsatte i deres Rettigheder igen2).

Om Bodernes og Bodepladsernes Størrelse i den ældste

Hansetid haves saa godt som ingen Oplysninger; kun ses, at

en Plads kunde have en saa ringe Bredde som 7 Alen mod

Gaden, men derimod en forholdsvis betydelig Dybde, saa der

bag ved Boden fandtes et Stykke «P'eld» til Udenomsbekvem

melighed. Selve Boderne synes at have været indskrænkede

til det mindst mulige Omraade, naar de skulde tjene som

Udsalgssted og tillige afgive Boligplads for de beskæftigede

Folk. — Med Hensyn til

Byggemaaden

maa det antages, at

Boderne fra Begyndelsen af — og længe — har været af let

transportabelt Materiale, som Træ eller endogsaa tildels Lær

red, da de maatte føres til og fra Pladserne. Omstændig

hederne tale dog for, at man efterhaanden har benyttet Ma

teriale, som var mere modstandskraftigt overfor Vejr og Vind,

x) Hans. Urkundenbuch IV. 459.

Sst. IX. 1.