184 / 537
174
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
Alene ved at vise Systemet for Københavns Fo rtifika
tion i den stærkest udbyggede Form, Christian IV og hans
Mænd havde tænkt at give den, er dette Kortarbejde vær
difuldt.
Men det giver — som alt antydet — interessante Op
lysninger ogsaa om andre Forhold, idet man her for fø r
ste Gang har for sig en detaljeret og gennemarbejdet
Fremstilling af et fuldt gennemtænkt Befæstningsanlæg
over selve den kongelige Køb- og Handelsstad København
med en helt ny Kasteltype. Medens Christianshavns Be
fæstningssystem stadig er det ældre fra Anlægstiden med
smaa Bastioner og lange Courtiner som gammelhollandsk
Befæstningskunst krævede det i Begyndelsen af Aarhun-
dredet, er Linien fra Halvbastionen ved Kalvehodstrand
og udenom saavel den gamle som den nye By til Kastel
let een sammenhængende Linie med store Bastioner og
korte Courtiner efter de mere moderne Principper fra
Aarene omkring Aarhundredets Midte. Og hvad Kastel
let angaar, er ogsaa det forandret til et Værk af en gan
ske anden Karakter end det tidligere. Samtidig er den
(K. D. V. Nr. 60 jfr. 609, 632). Der tales i dette Aar meget om
»Butenværkerne«, hvorved forstaas de fremskudte Forter, og Re-
trenchementer, saaledes 7. Juni: »Buten-Werkerne paa østre og ve
stre Side«, og det Værk »Udenfor Dammen, som gaar ud ad Vejen
til Frederiksborg« (Ny-Vartovs Skansen) (Lassen: Anf. V. Nr. 56) D.
6. Juli tales om »det Butenwerk, som ved Vartov begyndt er«, sik
kert Retrenchementet ud mod Sundet. (K. D. V. Nr. 624). Anlægene
her kaldes ogsaa d. 4. Aug. »det nye Værk, udenfor Østerport, lige
som det aabenbart er Ravnsborgskansen, der samtidig benævnes »det
nye Værk for Nørreport« (K. D. V. Nr. 632; jfr. III, Nr. 375).
I det følgende Aar 7646 er der stadig Tale om Arbejdet paa
»Butenværket udenfor Nørreport « (Lassen: Anf. V. Nr. 49), som
Borgerskabet forsømmer. Kongen anmoder det derfor d. 12. April
om at »drage det nye Værk ved min Have ind i den gamle Vold
ved Nørreport, og dermed lu k k e B y e n t il d e n n e Sid e«; men alt
forblev uforandret ligetil sidst paa Aaret i November Maaned (s. St.
Nr. 59), da selv Rigsraadet bliver ængsteligt over Sagernes sløje
Tilstand.