178
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
og i F i o r b i n d e l s e d e r m e d d e n f o r æ l d e d e
K a s t e l s p l a n f r a 1 6 2 O’e r n e.
I December Maaned 1646 fandt en mærkelig Menings
udveksling Sted mellem Rigsraadet og Kongen. Den 5.
December forfatter Rigens Raad til Kongen en Skrivelse,
der afslører den ringe Tillid, man har til Hovedstadens
Værn mod Sjællandssiden. Raadet bruger saa stærke
Udtryk som, at »det nye Værk« endnu ikke er bragt i
Defension og at Byen, hvis det ikke sker, er ganske
aaben. Man beder derfor om, at det hele Problem maa
blive taget op paany til grundig og saglig Overvejelse —
»at de Ingeniører, som ere nu her til Stede, maatte give
deres Betænkning, hvorledes København bedst og be-
kvemest kunde fortificeres«. Raadet beder nu, at man
tager fat paa Arbejdet, saa snart Foraaret kommer, og at
Kongen forordner Conduktører og andre, der kan have
Opsyn med Arbejdet — og først og fremmest en General
inspektør over alt Værket. Kongen svarer tre Dage efter
fra Frederiksborg Kansleren, Christian Thomesen Sehe-
sted, og Svaret har baade Næb og Klør. Den gamle Herre
er bleven vred for Alvor over den skjulte Bebrejdelse
mod ham for at have været sendrægtig i denne Sag, der,
som Raadet skriver »det hele Rige mest Magt er paalig
gende«. Kong Christians Ord falder hvast og deres klare,
utvetydige Ord om hele den foreliggende fortificatoriske
Situation fortjener at kendes: »Efterdi mig forgangen
Søndag af Rigens Marsk ene og stiltiende blev en Seddel,
med nogle af Rigets Raads Hænder underskreven, tilstil
let, som jeg intet læste førend jeg kom hid. Den Tid jeg
siden den læste, da skrev jeg straks korteligen min Me
ning derpaa in margine, og sendte hannem den samme
tilbage igen, hvilket jeg hermed nu haver villet lade dig
hermed vide, nemlig, at naar jeg erlanger det igen, som
jeg af min egen Pung spenderet haver paa Københavns
Fortification, da vil jeg skaffe Materialia til dette fore




